Cochlear-fællesskabets styrke kom virkelig til udtryk for nylig, da mere end 600 brugere i Europa deltog i “Cochlear Family Celebration” for at markere verdensdagen for hørelse i marts og vores 40-års jubilæum.
I modsætning til tidligere Cochlear Family-arrangementer var dette års fejring udelukkende et virtuelt arrangement, der tiltrak et rekordstort antal deltagere fra Storbritannien, Irland, Tyskland og Italien, som alle loggede sig på for at få mere at vide om den nyeste Cochlear-teknologi og for at møde andre brugere.
Et af højdepunkterne ved arrangementet var en virtuel lounge, der gav mulighed for en lidt mere interaktiv oplevelse. Der blev oprettet et chat room, der udelukkende var beregnet til, at brugerne kunne stille spørgsmål og dele deres erfaringer, mens en online bod gav direkte adgang til Cochlear-medarbejdere, der besvarede spørgsmål og ledede folk videre.
“Det er fantastisk at opleve sådan et arrangement” skrev en af brugerne i live chatten, hvilket mange andre svarede bekræftende på.
Live chat rooms
Flere hundrede brugere deltog aktivt i de forskellige chat rooms, hvilket fremhævede værdien af at være en del af Cochlear Family – et fællesskab, hvor delte erfaringer og støtte fra andre er så let tilgængelig, især i en tid med begrænsede rejsemuligheder og forsamlingsforbud.
Denne form for uformel hyggesnak med folk, der ved, hvad du taler om, er det, der får fællesskabet til at føles som en familie.
Cochlears administrerende direktør Dig Howitt gentog dette i sin åbningstale og varme velkomst til deltagerne i arrangementet: “Cochlear Family er din familie.”
Mens brugerne skrev om praktiske emner såsom batterilevetid og streaming, var det også en mulighed for at diskutere brandvarme emner og nye udfordringer, eksempelvis hvordan man kommunikerer med mennesker, der bærer ansigtsmasker.
En bruger skrev “Ansigtsmasker gør det bestemt sværere at forstå”. “I skolen ville jeg anbefale, at man giver mini-mikrofonen til læreren, sådan at du har en direkte forbindelse. Og hvis omgivelserne er stille nok, hjælper det mig også at indstille lydprocessorerne til en højere lydstyrke.”
Da nedlukningen forhindrede mange brugere i at besøge deres klinikker, blev der tilbudt en session om genoptræning, hvor man kunne dele tips og hjælpe brugerne med aktivt at øve sig i at lytte eller samtale. Emnerne varierede lige fra hverdagsaktiviteter og til brug af Cochlear-smart-app-teknologi til at overvåge lyttemiljøer og se statussen for din hørelse.
Brugerne var også ivrige efter at dele deres erfaringer om den nyeste Cochlear-teknologi og lære af andre, hvordan man får mest muligt ud af sin nye enhed.
“Jeg har netop fået opgraderet min Nucleus® 7 i løbet af ugen, og det har bare været fantastisk”, skrev en af brugerne i et indlæg. “En af mine yndlingsfunktioner ved Nucleus 7 er trådløs streaming. Jeg elsker det! Er der andre, der også bruger streaming?”
Innovative opdateringer
Innovation og den nyeste teknologi var også blandt hovedtemaerne ved de fire sessions, som Cochlear-medarbejdere afholdt i det virtuelle auditorium, herunder en grundig gennemgang af den nye Cochlear™ Nucleus® Kanso® 2-lydprocessor.
Hos Cochlear har vi arbejdet hårdt for at sikre, at Kanso® 2-lydprocessoren leverer avanceret høreudbytte, brancheførende tilslutningsmuligheder og et indbygget genopladeligt batteri, uden at størrelsen er blevet forøget”, sagde Nicola Robertson, der er audiolog og produktchef i Storbritannien. “Det er den mindste og letteste genopladelige off-the-ear-lydprocessor.”
Richard Brook, der er Cochlears direktør for Europa og Latinamerika, benyttede lejligheden til at fremhæve det faktum, at Cochlears fortsat fokuserer på innovation, der er til stor gavn for mennesker med høretab: “Det faktum, at Cochlear kan fejre 40 års jubilæum i 2021, er et tydeligt vidnesbyrd for dette bemærkelsesværdige fokus på innovation. Takket være den løbende forbedring og tilpasning af nye teknologier har vi i dag mangeårige brugere, som har adgang til den nyeste lydprocessorteknologi. De næste 40 år bliver også en spændende rejse.”