Store berømtheder som Bryan Adams og Malala Yousafzai og andre deltager i en global støtteaktion, der skal øge opmærksomheden omkring Verdenssundhedsorganisationens (WHO) første World Report on Hearing, som opfordrer regeringer og lande verden over til at fokusere på høreproblemer.
WHO’s første World Report on Hearing nogensinde, som blev lanceret på Verdensdagen for hørelse i marts, indeholder en guidning til regeringerne til at hjælpe med at begrænse den verdensomspændende stigning i høretab.
Malala Yousafzai, der er den yngste modtager i verden af Nobels fredspris og fortaler for uddannelse og ligebehandling af piger, har skrevet forordet til WHO’s rapport, hvori hun udtrykker sit håb om, at verdens ledere arbejder sammen om at implementere rapportens anbefalinger. Malala har selv en hørenedsættelse.
“Med adgang til sundhedsbehandling, rehabilitering og teknologi kan mennesker med høretab deltage på lige fod i uddannelse, beskæftigelse og samfundet”, sagde Malala.
Den canadiske rocksanger Bryan Adams ser det som en mulighed for at sætte fokus på høreproblemer, sådan at folk kan nyde musik, da den spiller en stor rolle i mange menneskers liv.
“Jeg vil gerne benytte denne World Report on Hearing til at videregive dette budskab: Musik betyder alt, og det samme gælder for din hørelse”, som han skrev i en udtalelse til rapporten.
“Høretab påvirker ikke kun unge mennesker, det påvirker mennesker i alle aldersgrupper. Det altafgørende er, hvordan vi lytter til musikken. For høj lydstyrke kan give permanente skader på din hørelse. Så pas godt på din hørelse, og vær forsigtig med lydstyrken. Husk på, at hvis du mister din hørelse, så kommer den aldrig tilbage”, sagde Adams.
Nye tal fra WHO afslører, at der på globalt plan er 1,5 milliard mennesker, som lever med en grad af høretab. Tallet dækker også over de ca. 60 millioner mennesker, der lever med alvorligt høretab og døvhed.1
Som reaktion på den hurtigt stigende forekomst af høretab peger rapporten på nogle politiske tiltag til høreomsorg, som er rettet mod alle samfund og aldersgrupper, herunder babyer, børn og voksne.
Hermed følger man op på en WHA-resolution (Verdenssundhedsforsamlingen) fra 2017 (WHA70.132), der underbyggede, at høretab er et betydeligt offentligt sundhedsproblem, der kræver, at alle verdens regeringer prioriterer det højere og udvikler nationale handlingsplaner.
Dig Howitt, der er administrerende direktør for Cochlear, sagde: “Antallet af mennesker, der lever med et invaliderende høretab, stiger støt år efter år1. Denne banebrydende rapport viser, hvordan beslutningstagere inden for både sundhed og politik kan løfte deres ansvar og håndtere denne alvorlige globale helbredsmæssige udfordring.”
Hvordan kan du blive en del af det? Del løftet!
World Hearing Forum Changemakers, der er en gruppe under Verdenssundhedsorganisationen, har oprettet et globalt løfte, der skal hjælpe med at opbygge en verdensomspændende græsrodsbevægelse, som skal arbejde for at overbevise verdens lande om at fokusere på høreproblemer. WHO opfordrer verdens regeringer til at arbejde for den bedst mulige personcentrerede øre- og hørepleje i de nationale sundhedsplaner og sundhedsforsikringer.
I World Report on Hearing opfordres til handling her og nu. Sammen kan vi gøre vores stemmer hørt. Sådan deler du løftet:
Skriv en personlig meddelelse for at forklare, hvorfor du støtter lande og regeringer, der fokuserer på høreproblemer for at sikre, at alle får adgang til den bedst mulige høreomsorg. Og også, hvorfor verdens regeringer bør implementere personcentreret øre- og høreomsorg i de nationale sundhedsplaner.
Upload løftet til dine sociale mediekanaler sammen med din personlige besked.
Indsæt følgende hashtags i dit indlæg: #hearingcarepledge #WorldHearingDay, #HearingCare, #SafeListening. Indsæt ordene “del, hvis du er enig” til sidst i din besked.
Referencer
1 Verdenssundhedsorganisationen (WHO). World Report on Hearing. Geneve Verdenssundhedsorganisationen (WHO); 2021. https://www.who.int/publications/i/item/world-report-on-hearing.
2 Verdenssundhedsforsamling, 70. (2017). Forebyggelse af døvhed og høretab. Verdenssundhedsorganisationen (WHO). https://apps.who.int/iris/handle/10665/275682