Cochlear fejrer Verdensdagen for hørelse i 2022

Cochlear-partnerskaber lancerer Achieve Anything-programmet

På Verdensdagen for hørelse (3. marts) var det 12 måneder siden, at Cochlear sammen med personer med hørenedsættelse, globale eksperter og fortalere for hørepleje hilste Verdenssundhedsorganisationens (WHO) første World Report on Hearing velkommen. Rapporten var en opfordring til global handling rettet mod beslutningstagere og offentligheden om at gøre øre- og høresundhed til et prioriteret område gennem hele livet.

World Report on Hearing leverer fortsat klare anbefalinger til førende udbydere af høresundhed, beslutningstagere og sammenslutninger om, hvordan øre- og høresundhed kan integreres i nationale sundhedsplaner. En aktuel anbefaling fra WHO om implementering af nationale hørescreeningprogrammer bakker op om et centralt budskab fra rapporten – at tidlig identifikation af hørenedsættelse, efterfulgt af intervention, er afgørende for at gøre noget ved konsekvenserne for den enkelte og samfundet som helhed. Budskaberne i rapporten er mere presserende end nogen sinde, og Cochlear vil fortsat arbejde sammen med andre om at realisere dem.

Handlinger, der sætter fokus på høreproblemer

Malala Yousafzai, der er den yngste modtager af Nobels fredspris i verden og medstifter af Malala Fund, udtrykker i forordet til rapporten håb om, at verdens ledere arbejder sammen om at implementere rapportens anbefalinger.

Efterfølgende har Malala Fund sammen med Cochlear Foundation, et nonprofit høresundhedstiltag, lanceret et partnerskab for at sætte fokus på de barrierer, der står mellem millioner af børn og unge med hørenedsættelse og en kvalitetsuddannelse. Cochlear har også lanceret Achieve Anything-programmet, og Malala Yousafzai har inspireret børn og unge med hørenedsættelse til at dele deres personlige succeshistorier.

Få yderligere oplysninger om partnerskabet, og om hvordan I kan hjælpe, på

www.cochlearfoundation.org

Inspiration til dedikation

Doktor Mahrukh Zaidi, en 24-årig bruger af cochlear-implant, har for nylig delt sin historie i Achieve Anything-programmet. Malala Fund har nu delt denne inspirerende historie i sit globale nyhedsbrev som markering af Verdensdagen for hørelse. Du kan læse hele Mahrukhs historie, og høre mere om, hvorfor hun mener, at flere kvinder med hørenedsættelse bør vælge en karriere inden for medicin, her. (Engelsk)

Hjælp os med at gøre Cochlear Family News endnu bedre.
Hvad synes du om artiklen?

Standardansvarsfraskrivelse

Spørg din læge om behandling af høretab. Udbytte kan variere, og din læge vil rådgive dig om de faktorer, der kan påvirke dit udbytte. Læs altid brugsanvisningen. Ikke alle produkter kan fås i alle lande. Kontakt din lokale Cochlear repræsentant for produktoplysninger.

De synspunkter, brugeren giver udtryk for, repræsenterer brugerens egne holdninger. Kontakt din læge for at afgøre, om du kan anvende Cochlear-teknologi.

For at se en komplet liste over Cochlear´s varemærker, besøg venligst vores side med Betingelser for brug.