Derfor er dine nærmeste vejen til god hørelse

Dine nærmeste spiller en altafgørende rolle, når det kommer til at øve dig i at høre

Vidste du, at din partner og familie kan udgøre en enorm forskel på din vej mod en god hørelse? Med støtte kommer man langt – og ikke blot følelsesmæssig støtte, efter du har oplevet en markant ændring i dit liv, hvilket ofte forekommer med et cochlear-implant.

Støtte, fra dem der holder af os, gælder også om at udvikle vores selvtillid, så vi kan klare os i sociale sammenhænge samt hjælpe os med at øve os i at udvikle vores lyttefærdigheder.

At have en partner eller en anden i hjemmet ved din side kan hjælpe dig med at klare udfordrende dynamikker, for eksempel med dine børn, da I alle skal vænne jer til et cochlear-implant i familien.

Vi bad voksne med cochlear-implant om at dele deres oplevelser af, hvordan en vigtig person gjorde en stor forskel på deres vej mod en bedre hørelse.

En hjælp til at forstå, at du ikke er alene

Andreas og Caroline, et par fra Canada som har været sammen i 31 år, er et virkelig tæt team. De tror på, at det at have tilbragt rigtig meget tid sammen, har været årsagen til Carolines fremskridt, siden hun fik sit cochlear-implant i 2018.

Andreas siger, at selvom et cochlear-implant er en stor ændring for personen med hørenedsættelsen, så ændres livet også for alle andre omkring vedkommende, særligt efter aktiveringen.

“Den følelsesmæssige belastning af at kunne høre igen er enorm, uventet og kraftig”, siger Andreas. “Vi lærte, hvor meget hørelse og lyttefærdighed betyder for et menneskes liv. Vi satte slet ikke pris på det, det betyder i sociale sammenhænge. Det gør vi nu.”

Andreas tilbringer også meget tid sammen med Caroline og hjælper hende med hendes høreterapi. “Som den hørende ægtefælle kan du fungere som et “lydkatalog”, når de lærer at lytte til lydene i hverdagen. I sidste ende bliver bekræftelse til selvtillid. Succes avler succes.”

Tilskynd til aktiv høreterapi

For David, en bruger af et cochlear-implant, med fire børn, har hans hustru Jodie også stået ved hans side fra dag et.

Livet med et cochlear-implant var en omvæltning, ikke kun for David, men også for Jodie og deres unge australske familie. “Det drejede sig om at være tålmodig og opfordre ham til at blive ved,” siger Jodie. “Du er nødt til at holde ud og ikke forvente, at du kan høre igen fra den ene dag til den anden. Du skal træne hjernen.”

“Jodies støtte var særligt vigtig i de første dage,” siger David. “Det var en teamindsats. Vi ønskede begge, at mit cochlear-implant skulle blive en succes.”

Tom, en bruger af et cochlear-implant, fra USA, er enig og siger, at mange brugere ikke er klar over, at de er nødt til at tage sig tid til at træne deres hørelse, og at høreterapi virkelig betaler sig.

Tom siger, at hans hustru spillede en afgørende rolle i hans høreterapi ved regelmæssigt at spille kortspil og brætspil og læse Toms arbejdsskemaer og indkøbslister højt som træning.

“Du kan gøre meget derhjemme, som kan hjælpe dig med at høre bedre. Det er de simple ting, der gør hele forskellen,” siger Tom. “Involver din familie og dine venner så meget som muligt – du er alene om dette.”

Bland det sammen: Udbred jeres delte oplevelser

Efter hendes mands aktivering støttede Jodie ham ved at opfordre ham til at engagere sig i sociale sammenhænge og hjælpe ham med at identificere lyde.

For Andreas og Caroline var det altafgørende at udforske nye omgivelser sammen. “Vent ikke på, at lyden kommer til dig. Besøg en byggeplads. Besøg en bondegård, vingård, et værksted, en airbrush-butik, musikforretninger… et hvilket som helst sted med bestemte lyde er et lyttemål,” siger Andreas. “Vores fremgangsmåde er at gå og lytte,” hvilket de gør sammen regelmæssigt.

Håndter udfordringer i familien

Mens en ægtefælles støtte ved lyttetræning er meget vigtigt, så er det også vigtigt at kunne håndtere den generelle dynamik i familien.

Jodie husker situationer, da børnene, i alderen 6 til 16 år, talte ved et normalt niveau, men for David var det for højt, og han reagerede negativt. Han kunne ikke forstå konteksten eller fejlbedømte tonen i det, der blev sagt. Det var svært for børnene at forstå, og deres 6-årige tvillinger blev ofte kede af det.

“Vi skulle bare snakke det igennem med børnene. [Det var] ikke fordi de var i problemer, for de havde ikke gjort noget forkert, men det var jo bare svært for deres far,” siger Jodie.

Simple strategier hjalp. Jodie mindede børnene om at få deres fars opmærksomhed, inden de talte til ham, og hun opfordrede dem til at tale direkte med David og ikke bruge hende som et bindeled.

Få selvtillid til at udvide din “familie”

Det er vigtigt at være sammen med familien og venner, men det er også meget vigtigt at tage kontakt til andre med cochlear-implant, da de kan hjælpe på en anden måde, siger Sue, en af Australiens første brugere, og som driver en nonprofit støttegruppe til voksne med cochlear-implant.

“Brugere kan hjælpe hinanden med gode råd og tips til hverdagens aktiviteter, socialt engagement og håndtering af telefonopkald. De forstår alle de vanskeligheder, man støder på i hverdagen,” siger Sue.

“Det er vigtigt at opbygge din selvtillid og få det maksimale ud af dit cochlear-implant.”

Hjælp os med at gøre Cochlear Family News endnu bedre.
Hvad synes du om artiklen?

Standardansvarsfraskrivelse

Spørg din læge om behandling af høretab. Udbytte kan variere, og din læge vil rådgive dig om de faktorer, der kan påvirke dit udbytte. Læs altid brugsanvisningen. Ikke alle produkter kan fås i alle lande. Kontakt din lokale Cochlear repræsentant for produktoplysninger.

De synspunkter, brugeren giver udtryk for, repræsenterer brugerens egne holdninger. Kontakt din læge for at afgøre, om du kan anvende Cochlear-teknologi.

For at se en komplet liste over Cochlear´s varemærker, besøg venligst vores side med Betingelser for brug.