indgår 1.200 brugere, familiemedlemmer og venner i et stort netværk.

Cochlear Celebration 2019 i Nashville, USA.

Sheiladawn Fitch var så begejstret for muligheden for at mødes med andre cochlear implant-brugere, at dele sine erfaringer og at lære fra andre, at kvinden, der er bedstemor, kørte tværs igennem landet i tre dage fra sin hjemby i det sydlige Texas og til Cochlears “Celebration 2019” i februar sidste år.

Da hun har flyskræk, drog hun ud på den 1.595 km (991 mi) lange køretur for at mødes med over 1.200 andre brugere og deres familier fra hele USA, Canada og Mexico og deltage i arrangementet, som anses for at være det største arrangement, der nogensinde er blevet afholdt for brugere på verdensplan.

“Jeg elsker at deltage i Celebration, også selv om dette kun er mit tredje”, fortæller Sheiladawn om sin tur til arrangementet i Tennessee for nylig.

“Jeg tror fuldt og fast på, at Celebration er et meget sundt arrangement, som vi brugere bør deltage i. Når du har høretab og har fundet tilbage til overfladen gennem Cochlear, så har du brug for at tilbringe tid sammen med andre, der har haft den samme oplevelse”, fortalte hun.

Det fire dage lange arrangement i år tiltrak brugere med Cochlear™ Nucleus®-implantater og Cochlear Baha®-systemer, som mødtes for at fejre de glæder, udfordringer og personlige sejre ved at overvinde høretab, samtidig med at eksperter og jævnaldrende kunne fortælle om, hvordan man kunne øge høreudbyttet endnu mere.

For Sheiladawn var et af højdepunkterne det at mødes med andre, der lever med høretab: “Jeg møder så mange mennesker ved Celebration. Vi deler tips, tricks, løsninger, støtte – vi kommer rigtigt tæt på hinanden. For mig er Celebration som at deltage i en familiesammenkomst med alle de yndlingsfamiliemedlemmer, som du virkelig nyder at være samme med!”

Det at have mulighed for at hjælpe andre, der havde brug for råd og vejledning, var også en meget givende oplevelse for Sheiladawn, som fik sit implantat i 2003 efter at have lidt et høretab som følge af en bilulykke: “Jeg blev opsøgt af nogle deltagere, som bad om hjælp til og oplysninger omkring deres høretab. Det var virkelig en kæmpe oplevelse for mig.”

Arrangementet blev afholdt i byen Nashville, som af mange betragtes som Amerikas musikhovedstad, og det gav også deltagerne mulighed for at samles om musik – lige fra lærerige møder om, hvordan man genfinder sin begejstring for musikken og til specielle arrangementer rundt om i byen.

Næsten 50 brugere i teenagealderen deltog i en særlig musik-skrivnings-workshop på The Tracking Room – et kendt lydstudie, hvor musikalske legender som Taylor Swift, Keith Urban, Shania Twain, Megadeth, Willie Nelson og Aretha Franklin har indspillet og optaget deres kæmpehits.

Professionelle sangskrivere arbejdede sammen med teenagerne for at udforske de oplevelser og følelser, der er forbundet med høretab, hvilket resulterede i fem sange – hvoraf en af dem blev spillet ved afslutningsceremonien for det fire dage lange Celebration-arrangement.

“Det er ikke mange mennesker, der får adgang til et så storslået og verdenskendt sted som dette”, sagde overordnet musikingeniør og studiechef Matt Leigh. “Jeg er virkelig glad på deres vegne.”

I de forskellige workshops var der talere og brugere, som gennemgik en række forskellige emner; lige fra det at forstå høretabs konsekvenser på parforhold og tips til, hvordan man kommer i kontakt med andre mennesker, og til hvordan man opfostrer selvsikre og empatiske børn med værdifulde erfaringer og indspark fra forældre.

Jackie Briggs, som også tilbagelage 1.377 km (856 miles) i bil sammen med sin forlovede fra New Jersey på østkysten, som blev tiltrukket af de mange foredragsholdere og muligheden for at møde andre mennesker.

“Jeg var bare så spændt på at møde andre brugere med implantater, og da jeg så listen med alle de spændende foredrag, vidste jeg, at jeg bare måtte deltage, møde nye mennesker, og lære så meget, som jeg kunne”, fortæller Jackie, som fik sit implantat for blot nogle måneder siden.

“Det var fantastisk at være en del af Celebration! Det var første gang, siden jeg havde fået min processor, at jeg ikke hele tiden tænker på, at den er der. Jeg mødte så mange mennesker, som alle havde deres egen fantastiske og enestående fortælling, og da jeg tog hjem, havde jeg udvidet mit netværk med nogle fantastiske mennesker. Jeg lærte en masse, fællede mange tårer, fik en masse gode grin, og mit hjerte var ved at sprænges af glæde, da jeg tog af sted igen.”

Cochlears administrerende direktør Dig Howitt talte også til deltagerne og henledte opmærksomheden på alle de mennesker, der går rundt med et udiagnosticeret høretab.

Han fortalte, at et invaliderende høretab er en af de mest udbredte lidelser på verdensplan, som berører 5 % af verdens befolkning[1], og alligevel er det en af de mindst behandlede, og den medfører større omkostninger for samfundet end diabetes eller hjertekarsygdomme.

Hvis du vi have yderligere oplysninger om Cochlear Celebration i USA , skal du klikke her (kun på engelsk).


[1] Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Faktaark for døvhed og høretab. Findes på adressen https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/deafness-and-hearing-loss [Senest opdateret marts 2019]

Hjælp os med at gøre Cochlear Family News endnu bedre.
Hvad synes du om artiklen?

Standardansvarsfraskrivelse

Spørg din læge om behandling af høretab. Udbytte kan variere, og din læge vil rådgive dig om de faktorer, der kan påvirke dit udbytte. Læs altid brugsanvisningen. Ikke alle produkter kan fås i alle lande. Kontakt din lokale Cochlear repræsentant for produktoplysninger.

De synspunkter, brugeren giver udtryk for, repræsenterer brugerens egne holdninger. Kontakt din læge for at afgøre, om du kan anvende Cochlear-teknologi.

For at se en komplet liste over Cochlear´s varemærker, besøg venligst vores side med Betingelser for brug.