Karen Cooper nyder sit otium. I takt med at hendes hørelse blev dårligere, blev jobbet som finansiel rådgiver i en stor bank for anstrengende, og selv med høreapparat led hendes selvtillid et knæk.
Karen plejede at tænke: Når man taler med en kunde, kan man ikke bare sige: ’Jeg er døv.’ Jeg forsøgte at mundaflæse og anstrenge mig for at forstå kunderne, læse noterne og klare mig på andre måder, men det var udmattende.’
Efter otte år med CI skjuler Karen ikke længere sin hørenedsættelse for andre mennesker, og hun udnytter sit CochlearTM tilbehør fuldt ud for at få det optimale ud af sin pension.
Karen er aktiv i den lokale kirke, hvor hun bruger sin Cochlear Wireless Mini Mikrofon 2, som hjælp i sociale sammenhænge med høj baggrundsstøj.
Hun sætter selv mikrofonen fast, når hun serverer te om morgenen, så hun kan høre personernes samtaler på rækken foran. Derudover bruger Karen sin Mini Mikrofon, når hun har en tid ved lægen eller deltager i sygruppen, så hun opfanger alt, der bliver sagt.
’Jeg plejede at skærme mig selv ved at tie stille. Jeg var bange for at svare forkert på et spørgsmål, så folk syntes, jeg var dum,’ forklarer Karen.
’Men med mit CI er jeg ikke længere flov. Jeg tager min Mini Mikrofon op af tasken og lægger den på bordet, fortæller folk, at jeg er døv, og at mikrofonen gør muligt at forstå dem.’
Karen husker dog, hvordan det var i starten, da hendes CI blev aktiveret, og hvor udfordrende det var at blive ved og bede om hjælp med indlæringen.
’Jeg kunne høre folks stemmer med det samme. Men der gik et stykke tid, før jeg kunne genkende mange af lydene,’ siger Karen, der tit bad sin mand, Kevin, om at identificere de forskellige lyde i huset.
’I begyndelsen, og i lang tid efter, jeg havde fået CI, hørte jeg lyde, som jeg simpelthen ikke kunne genkende, fordi jeg ikke havde hørt dem i så lang tid. Det var for eksempel biplyden fra køleskabet, fordi det havde stået åbent for længe, eller lyden fra mikrobølgeovnen, når maden var færdig.’
Karens ven Helen var flink til at tale langsomt og tydeligt med pauser, og Karen ringede ofte til hende for at øve sig i at tale i telefon. Så lukkede hun ofte øjnene for omverdenens indtryk, hvilket hjalp hende med at fokusere på samtalen.
En anden metode, som Karen benyttede sig af, var at ringe til forsikringsselskaber og pengeinstitutter ’for at lytte til den automatiske stemme og øve mig i at forstå, hvad der blev sagt, godt nok til at vælge de rigtige valgmuligheder.’
I starten syntes Karen, det var svært at forstå stemmenavigationen på sin GPS, og hun blev nødt til at bruge kortet på skærmen for at finde vej. Men hun blev ved med at bruge stemmenavigationen, indtil hendes ’hjerne indhentede det forsømte’, og pludselig en dag parkerede hun og fik at vide, at ’Du er nu fremme ved destinationen’.
Her kommer Karens tips til at lære at identificere lyde og tale via et cochlear implantat:
- Bed andre om at hjælpe dig med at identificere nye eller glemte lyde – også selv om det gælder fuglesang eller biplyde fra ovnen.
- Hvis du er ved at lære at tale i telefon igen, anbefaler jeg at aftale en daglig telefonsamtale med en ven eller et familiemedlem, som er tålmodig og taler langsomt og tydeligt.
- Lyt til podcasts eller radiointerviews. Du lærer både at forstå forskellige stemmer, og du opbygger selvtillid til at snakke med andre om din situation.
- Spørg ind til tilbehør hos din audiolog, såsom Mini Microphone 2 , der kan gøre det lettere for dig at høre i støjende omgivelser. Vær ikke bange for at tage mikrofonen frem hos lægen eller en sammenkomst, eller for at bede taleren til et arrangement om at sætte mikrofonen fast på sit tøj eller lægge den på talerstolen.
- Bliv ved! Find ud af, hvilke øvelser der virker bedst for dig, og bliv ved med at øve dig. Husk dog også, at du kan få gode råd i din støttegruppe.
