NYHED! Nu bliver livet snart lettere for bimodale brugere

Ny app til personer, der bruger en Cochlear™ Nucleus® lydprocessor og et GN® høreapparat

Mange voksne, der har fået et cochlear-implant, har stadig en brugbar hørelse tilbage i det andet øre. Når der anvendes et høreapparat på den modsatte side til at forstærke lydene, kan de to apparater tilsammen give nogle markante fordele sammenlignet med at bruge et cochlear-implant alene. Dette kaldes bimodal lytning. Din hjerne er klog nok til at behandle signalerne fra begge ører, og det kan give følgende fordele1-7:

  • Det er nemmere at forstå tale i baggrundsstøj
  • Øget livskvalitet
  • Bedre bevidsthed om, hvor en lyd kommer fra
  • Større nydelse ved musik

Selvom en bruger, der bærer en Nucleus lydprocessor, kan drage fordel af alle høreapparatmodeller, der bruges på det modsatte øre, har vores tætte partnerskab med GN Resound resulteret i en endnu bedre lytteoplevelse, hvis der benyttes et kompatibelt GN Resound høreapparat. Dette skyldes, at et lydsignal kan streames direkte til begge apparater, hvilket dæmper al irriterende baggrundsstøj, som ofte gør det særligt trættende at lytte til tale eller musik.

Direkte streaming kan være fra din smartphone, så du lettere kan tale med en af dine nærmeste, lytte til en podcast eller til din foretrukne playliste på Spotify.

Partnerskabet mellem GN Resound og Cochlear betyder også, at vores True Wireless enheder kan streame til både CI og høreapparat. Det kan være at bruge Mini Mic 2 til et foredrag eller et møde, når du har brug for at høre nogen tale på afstand eller streame et signal direkte fra dit TV ved hjælp af TV Streamer.

Som du sikkert er klar over, styrer mange af jer jeres Nucleus lydprocessorindstillinger gennem Nucleus® Smart App på jeres smartphone, men hvis du også har et GN Resound® høreapparat på det modsatte øre, vil dette skulle styres via en separat app.

Vi er klar over, at dette ikke er ideelt, så du vil sætte pris på at få at vide, at vi i de kommende måneder vil lancere vores Bimodal Smart App, som giver dig mulighed for at betjene begge enheder gennem én enkelt app!

Bimodal Smart App vil gøre det nemmere end nogensinde før at betjene begge enheder fra din smartphone. Du skal bruge en Nucleus 7, Nucleus 8 eller Kanso 2 lydprocessor og et GN Resound ONE eller OMNIA høreapparat for at kunne bruge denne spændende nye funktion. Hvis du allerede er bimodal bruger og har Nucleus Smart App, får du besked via appen, når den nye version er tilgængelig.

Hvis du vil vide mere om fordelene ved bimodal hørelse og Bimodal Smart App, kan du besøge www.cochlear.com eller tale med din hørespecialist.

Besøg www.cochlear.com/compatibility og www.resound.com/compatibility for at få flere oplysninger om kompatibilitet og enheder

Referencer

  1. Farinetti A, Roman S, Mancini J, et al. Quality of life in bimodal hearing users (unilateral cochlear implants and contralateral hearing aids). Eur Arch Otorhinolaryngol (2015 Nov); 272, 3209–3215.
  2. Ching TY, Incerti P, Hill M. Binaural benefits for adults who use hearing aids and cochlear implants in opposite ears. Ear Hear (2004 Feb); 25, 9–21.
  3. Potts LG, Skinner MW, Litovsky RA., et al. Recognition and localization of speech by adult cochlear implant recipients wearing a digital hearing aid in the nonimplanted ear (bimodal hearing). J Am Acad Audiol (2009 Jun); 20, 353–373.
  4. Morera C, Cavalle L, Manrique M, et al. Contralateral hearing aid use in cochlear implanted patients: Multicenter study of bimodal benefit. Acta Otolaryngol (2012 Jun); 132, 1084–1094.
  5. Gifford RH, Dorman MF, McKarns SA, Spahr AJ. Combined electric and contralateral acoustic hearing: Word and sentence recognition with bimodal hearing. Journal of Speech, Language, and Hearing Research. (2007 Aug) 1;50(4):835-43.
  6. Sucher CM, McDermott HJ. Bimodal stimulation: benefits for music perception and sound quality. Cochlear Implants International. (2009 Jan); 1;10(S1):96-9.
  7. Buchman CA, Herzog JA, McJunkin JL, et al. Assessment of Speech Understanding After Cochlear Implantation in Adult Hearing Aid Users: A Nonrandomized Controlled Trial. JAMA Otolaryngol Head Neck Surg. Udgivet online (august 2020). doi:10.1001/jamaoto.2020.1584.

Hjælp os med at gøre Cochlear Family News endnu bedre.
Hvad synes du om artiklen?

Standardansvarsfraskrivelse

Spørg din læge om behandling af høretab. Udbytte kan variere, og din læge vil rådgive dig om de faktorer, der kan påvirke dit udbytte. Læs altid brugsanvisningen. Ikke alle produkter kan fås i alle lande. Kontakt din lokale Cochlear repræsentant for produktoplysninger.

De synspunkter, brugeren giver udtryk for, repræsenterer brugerens egne holdninger. Kontakt din læge for at afgøre, om du kan anvende Cochlear-teknologi.

For at se en komplet liste over Cochlear´s varemærker, besøg venligst vores side med Betingelser for brug.