Hørenedsættelse forhindrer dig ikke i at få dine drømme opfyldt

Nobelprismodtageren, som også har cochlear-implantat: Høretab er ingen hindring.

Da en gruppe unge fra forskellige steder i verden mødtes med Malala Yousafzai, kendte de ikke hinanden, men de havde alligevel to ting til fælles: en vilje til at overvinde udfordringerne ved svært til alvorligt høretab og et brændende ønske om at få deres drømme til at gå i opfyldelse.

Malala Yousafzai modtog som blot 17-årig Nobelprisen for sin kamp for alle børns ret til at gå i skole og lige rettigheder for alle. Hun kæmper den dag i dag stadig for pigers ret til skolegang og uddannelse og er et sandt forbillede for en hel generation af unge verden over.

Ved en tale i Sydney i Australien opfordrede Malala unge cochlear implant-brugere blandt tilhørerne til ikke at lade sig bremse af noget og forfølge deres drømme.

“Første trin består i ikke at betragte hørenedsættelse som et problem,” sagde Malala, som selv mistede hørelsen på sit venstre øre, da Taleban i 2012 skød hende i hovedet og sårede hende alvorligt.

Disse unge cochlear implant-brugere har hver især inspirerende historier at fortælle i forbindelse med deres personlige kamp for at overvinde udfordringerne ved hørenedsættelse og blive en del af den næste generation af læger, ingeniører, lærere og forskere.

Se mere om, hvad disse unge mennesker fra Indien, Kina, Australien, Brasilien og andre lande fik ud af mødet med Malala, som fortalte om, hvordan hun selv har overvundet udfordringerne ved hørenedsættelse.

Denne video blev produceret som et led i WHO’s Verdens Høredag 2019 for at skabe øget opmærksomhed om behovet for forebyggelse og behandling af hørenedsættelse. 

Hjælp os med at gøre Cochlear Family News endnu bedre.
Hvad synes du om artiklen?

Standardansvarsfraskrivelse

Spørg din læge om behandling af høretab. Udbytte kan variere, og din læge vil rådgive dig om de faktorer, der kan påvirke dit udbytte. Læs altid brugsanvisningen. Ikke alle produkter kan fås i alle lande. Kontakt din lokale Cochlear repræsentant for produktoplysninger.

De synspunkter, brugeren giver udtryk for, repræsenterer brugerens egne holdninger. Kontakt din læge for at afgøre, om du kan anvende Cochlear-teknologi.

For at se en komplet liste over Cochlear´s varemærker, besøg venligst vores side med Betingelser for brug.