Muntre minder fra Rusland

En trådløs Mini-mikrofon fra Cochlear™ var med til at gøre en rejse til Rusland endnu mere mindeværdig for Tony McKeown.

Tony McKeown og hans kone, Judy, har for nylig haft guldbryllup. De valgte at fejre den store begivenhed med et krydstogt og brugte et halvt år på rejseplanlægningen.

Rejsemålet var Rusland (først og fremmest på grund af parrets store interesse for kultur og historie), og her rejste de fra Sankt Petersborg til Moskva ad et netværk af vandveje, heriblandt floderne Volga og Svir, og de krydsede også de store søer Onega og Ladoga.

“Vi havde tit talt om at tage på en rejse af denne type med guidede ture på land og diverse informationsmøder om bord på skibet, men havde aldrig gjort alvor af det, fordi vi vidste, at jeg ikke ville kunne høre, hvad der blev sagt undervejs, hverken af guiderne på land eller dem på skibet,” fortæller Tony.

“Det forbehold gjorde Mini-mikrofonen imidlertid til skamme,” fortsætter han med henvisning til Cochlear™ True Wireless™ Mini Microphone 2 , som kan sættes på en anden persons skjortekrave eller lignende, så det, vedkommende siger, bliver overført til lydprocessoren.

“Jeg fik guiderne til at sætte Mini-mikrofonen på tøjet, hvilket betød, at jeg ikke bare kunne høre alle deres bemærkninger og historier, men også fik mulighed for at gå rundt og se nærmere på de genstande og bygninger, de beskrev, i stedet for at forsøge at bruge mundaflæsning eller være afhængig af, at min kone fik fat i de vigtige oplysninger, så hun kunne videregive dem til mig.”

Tony McKeown, bruger

Det betød, at Judy slap for altid at skulle gentage, hvad der blev sagt, så hun og Tony kunne nyde turen i fulde drag.

“Når vi gik i land for at besøge interessante steder, fik de øvrige rejsende udleveret lytteudstyr, så de kunne høre, hvad guiden sagde, men det kunne jeg ikke bruge. I stedet brugte jeg Mini-mikrofonen, og det reddede simpelthen hele turen for mig,” siger han.

“Et af de helt store højdepunkter var Fabergé-museet i Sankt Petersborg med de mange fantastiske kunstgenstande, der var specialfremstillet til zar Nikolaj den Anden og hans nærmeste familie. Jeg har sjældent brugt fire timer så godt.”

Tony vil sent glemme de smukke katedraler, Den Røde Plads i Moskva, et besøg hos en russisk familie, hvor de blev budt på te og hjemmebrændt vodka, og en folkemusikkoncert, hvor der blev spillet på balalajka. Og Kreml var “utroligt imponerende”.

Mini-mikrofonen var Tonys adgangsbillet til “et væld af oplysninger”, og det var “en vidunderlig måde at fejre 50 års ægteskab på,” siger han.

Klik her for at få flere oplysninger om Cochlears True Wireless-produkter.

Hjælp os med at gøre Cochlear Family News endnu bedre.
Hvad synes du om artiklen?

Standardansvarsfraskrivelse

Spørg din læge om behandling af høretab. Udbytte kan variere, og din læge vil rådgive dig om de faktorer, der kan påvirke dit udbytte. Læs altid brugsanvisningen. Ikke alle produkter kan fås i alle lande. Kontakt din lokale Cochlear repræsentant for produktoplysninger.

De synspunkter, brugeren giver udtryk for, repræsenterer brugerens egne holdninger. Kontakt din læge for at afgøre, om du kan anvende Cochlear-teknologi.

For at se en komplet liste over Cochlear´s varemærker, besøg venligst vores side med Betingelser for brug.