Når tingene ikke går som forventet …

Tips til at få dig tilbage på lydsporet med din Cochlear™ Osia® 2-lydprocessor

Har du problemer med at tænde for din Osia 2 lydprocessor? Eller er lyden uklar?

Din lydprocessor fungerer ikke altid, som du forventer. Det kan være et enkelt problem, som du selv kan løse med disse nemme fejlfindingstips.

Min lydprocessor vil ikke tænde eller slukker af sig selv

Start med at prøve at genstarte lydprocessoren

Åbn lågen til batterikammeret forsigtigt, indtil du mærker det første klik (det sikrer, at lydprocessoren er helt slukket). Luk derefter lågen til batterikammeret for at tænde den igen.

Hvis det ikke løser problemet, kan du prøve at udskifte batteriet

Hold lydprocessoren med forsiden ind mod dig selv. Åbn lågen til batterikammeret helt op. Fjern det gamle batteri. Fjern mærkaten på siden med på det nye batteri, og lad batteriet ligge i fem sekunder. Indsæt det nye batteri, så siden med vender opad mod lågen til batterikammeret. Luk lågen til batterikammeret.

Endelig skal du kontrollere, at du bruger de korrekte batterier. Kun højeffektive 675 (PR44) zink-luft-batterier, som leveres eller anbefales af Cochlear, må bruges sammen med høreimplantater.

Det er nemt og hurtigt at købe nye batterier i Cochlears onlinebutik.

Endelig skal du kontrollere, at lydprocessoren sidder korrekt

Den skal være placeret på implantatet med knappen og led indikatoren opad og lågen til batterikammeret nedad. Hvis du har to implantater, skal du også kontrollere, at du bærer den rigtige lydprocessor til hvert implantat. Lydprocessoren fungerer kun sammen med det korrekte implantat.

Jeg oplever, ømhed, følelsesløshed, ubehag eller hudirritation på det sted, hvor mit implantat sidder

Har du prøvet at bruge en klæbende Cochlear SoftWear pad?

Det er vigtigt, at du kontakter CI centeret, hvis du oplever nogen form for ubehag. Du skal muligvis skifte til en anden magnet. Du kan også prøve med en Cochlear SoftWear pad.

De klæbende pads kan fastgøres til bagsiden af din enhed, hvis du oplever ubehag. På samme måde som batterier kan du nemt købe klæbende pads i Cochlears onlinebutik og få dem leveret direkte hjem til dig.

Hvis du begynder at bruge en pad, har du muligvis brug for en kraftigere magnet og en ny feedback-kalibreringsmåling. Kontakt din hørespecialist, hvis du oplever dårlig lyd, eller hvis magneten ikke sidder godt fast.

Bruger du Cochlear pandebånd?

I givet fald kan det være, at pandebåndet strammer om dit hoved. Tilpas pandebåndet, eller prøv med en fastholdelsesanordning, f.eks. en sikkerhedssnor. Du kan finde de forskellige valgmuligheder i Cochlears onlinebutik.

Din lydprocessormagnet er muligvis for kraftig

Bed din hørespecialist om at skifte til en svagere magnet (og brug eventuelt en fastholdelsesanordning, f.eks. en sikkerhedssnor).

Jeg hører ingen lyd eller afbrudt lyd

Prøv først et andet program, hvis dette er muligt. Du skifter program ved at trykke på knappen på lydprocessoren og holde den inde.

Hvis det ikke løser problemet, kan du prøve at udskifte batteriet.

Endelig skal du kontrollere, at lydprocessoren sidder korrekt på hovedet.

Lyden er for høj eller ubehagelig

Prøv at skrue ned for lydstyrken ved hjælp af Cochlear fjernbetjeningen eller Cochlear Osia Smart appen på din kompatible* smartphone eller på den trådløse Cochlear Phone Clip. Hvis det ikke løser problemet, skal du kontakte din hørespecialist.

Lyden er for lav eller uklar

Hvis du ikke kan løse problemet ved at skrue op for lydstyrken, skal du kontakte din hørespecialist.

Har du brug for yderligere hjælp?

Vi er her for at hjælpe dig med at få det optimale ud a din lydprocessor. Kontakt os, så vi kan hjælpe dig hurtigst muligt. Kontakt din hørespecialist, hvis du har brug for hjælp med det samme.

Cochlear Danmark

Lejrvej 41
DK 3500 VÆRLØSE

Telefon: +45 41 53 40 00

Telefontid:
mandag – torsdag 8.30 – 15.30
fredag 8.30 – 14.00

* Cochlear Osia 2 lydprocessoren er kompatibel med Apple-enheder. Læs mere om kompatibilitet på www.cochlear.com/compatibility.

Hjælp os med at gøre Cochlear Family News endnu bedre.
Hvad synes du om artiklen?

Standardansvarsfraskrivelse

Spørg din læge om behandling af høretab. Udbytte kan variere, og din læge vil rådgive dig om de faktorer, der kan påvirke dit udbytte. Læs altid brugsanvisningen. Ikke alle produkter kan fås i alle lande. Kontakt din lokale Cochlear repræsentant for produktoplysninger.

De synspunkter, brugeren giver udtryk for, repræsenterer brugerens egne holdninger. Kontakt din læge for at afgøre, om du kan anvende Cochlear-teknologi.

For at se en komplet liste over Cochlear´s varemærker, besøg venligst vores side med Betingelser for brug.