Oplever du lyttetræthed?

Dr. Sarah Hughes tilbyder praktiske tips til at administrere din lytteenergi

Vidste du, at planlægning af din dag eller prioritering af aktiviteter, der kræver mere intensiv lytning, kan hjælpe dig med at undgå træthed?

“Som bruger af et cochlear-implant kan du godt føle dig ekstremt træt sidst på dagen. Det er interessant, at brugere ofte ikke forbinder deres træthed med lytning og den øgede indsats for at sikre, at de lytter til alt,” siger Sarah Hughes Ph.d., en tale- og sprogpatalog og ekspert i lyttebesvær og lyttetræthed.

Dr. Sarah Hughes

Dr. Hughes refererer til lyttebesvær, et begreb anvendt til at beskrive brugen af hjernen til at være opmærksom og forstå det talte sprog.

“Som bruger er det vigtigt at acceptere, at lyttebesvær er en normal del af det at lytte med en hørenedsættelse,” siger hun.

“Hørelse er noget der sker, uden at vi er klar over, at det sker. Lytning er derimod aktivt. Det er noget, vi “gør.” Når lyttebetingelserne er gunstige, sker det nemt, og vi føler ikke, at vi skal gøre noget ekstra for at kunne lytte.”

Når betingelserne derimod er udfordrende, skal lytteren bruge ekstra mentalt arbejde, for at vedkommende er i stand til at forstå tale, musik eller identificere lyde i omgivelserne.

“Hvis du forventer at lytte på samme måde som hørende familie og venner, så kan du lægge meget ekstra pres på dine skuldre,” siger Dr. Hughes.

“Det ekstra pres er stressende og kan faktisk være direkte modvirkende. Du kan muligvis lytte godt i korte perioder, men over længere perioder kan du blive udmattet, og dette kan hurtigt medføre træthed.

“Den gode nyhed er, at brugere fortæller os, at når de gør sig umage med at lytte med deres cochlear-implant, så er de i stand til at “gøre mere”, og de føler en større social forbundenhed – følelsen af at være i tæt, personlig kontakt med verden omkring dem.”

Hvad kan du gøre

Der er flere ting, der kan hjælpe dig med at administrere dine energiniveauer og din træthed. Her er nogle praktiske tips til at komme i gang:

  • Accepter, at lyttebesvær er en normal del af livet med hørenedsættelse.
  • Planlæg pauser, når det er intensivt eller udfordrende at lytte.
  • Giv dig selv tid “offline”, og giv din hjerne en pause. F.eks. læsning, se TV eller meditation. Hovedsagen er at sikre, at lyttebesværet er lavt.
  • Planlæg din dag, så opgaver og aktiviteter kan udføres, når du har energien til det.
  • Husk, at god næring og tilstrækkelig søvn er vigtigt.
  • Hold en kort pause, hvis du bliver udmattet af at lytte.
  • Træd tilbage, og “skru ned” for at reducere stimulering, så du kan blive afstresset og frisk igen.
  • Prioriter aktiviteter – som familiesammenkomster eller sociale møder i feriesæsonen – for at sikre, at du har nok energi til de lyttebaserede aktiviteter, der er de vigtigste for dig.

“Det er muligvis ikke altid muligt helt at planlægge din dag med lytning, men det at være opmærksom på at lyttebesvær kan påvirke dit træthedsniveau betyder, at du højst sandsynligt vil tage en lyttepause, når der er muligt, hvilket gør det muligt for dig at præstere bedst, når det er vigtigst at kunne lytte,” siger Dr. Hughes.

For at få flere oplysninger om lyttebesvær, administration af din energi til at lytte samt praktiske tips fra andre brugere kan du klikke her for materialer om rehabilitering fra Cochlear.

Hjælp os med at gøre Cochlear Family News endnu bedre.
Hvad synes du om artiklen?

Standardansvarsfraskrivelse

Spørg din læge om behandling af høretab. Udbytte kan variere, og din læge vil rådgive dig om de faktorer, der kan påvirke dit udbytte. Læs altid brugsanvisningen. Ikke alle produkter kan fås i alle lande. Kontakt din lokale Cochlear repræsentant for produktoplysninger.

De synspunkter, brugeren giver udtryk for, repræsenterer brugerens egne holdninger. Kontakt din læge for at afgøre, om du kan anvende Cochlear-teknologi.

For at se en komplet liste over Cochlear´s varemærker, besøg venligst vores side med Betingelser for brug.