Sådan fandt Malala Fund og Cochlear Foundation sammen

Et spændende partnerskab forsøger at fjerne hindringerne til uddannelse for børn og unge mennesker med høretab

Overskriftsbillede med tilladelse fra Malala Fund, Tess Thomas

Malala Fund og Cochlear Foundation har indgået et samarbejde om at sprede budskabet om de barrierer, der forhindrer millioner af børn og unge mennesker med hørenedsættelse i hele verden i at få en god uddannelse.

Malala Fund arbejder på at skabe en verden, hvor alle piger kan få en uddannelse og blive fremtidens ledere, og Cochlear Foundation er en nonprofitorganisation for høresundhed, der blev stiftet i 2005 for at hjælpe flere mennesker med at høre.

Til dato har Cochlear Foundation hjulpet med at støtte mere end 120 projekter i hele verden og dermed hjulpet tusindvis af børn og voksne med høretab sammen med hørespecialister, der er dedikeret til at hjælpe dem med at høre.

Dette er deres første globale partnerskabe, og vi er ved at dø af spænding for at give jer historien bag samarbejdet, hvorfor det er så vigtigt, og hvad du kan gøre for at hjælpe.

Fotokredit: Malin Fezehai for Malala Fund

Fælles mål
Partnerskabet er kulminationen på to organisationers ønske om, at unge mennesker skal have adgang til en god uddannelse og mulighed for at realisere deres fulde potentiale.

“Malala Fund og Cochlear Foundation er forbundet gennem deres ønske om at sprede budskabet om behovet for at fjerne en af de kritiske uddannelseshindringer – ubehandlet høretab”, siger Julie Ligeti, Director of Global Public Advocacy for Cochlear.

Et event i Sydney fik bolden til at rulle
Malala Yousafzai er en pakistansk aktivist, FN-fredsbud og den yngste person nogensinde, der har modtaget Nobels fredspris. Som medstifter af Malala Fund skaber hun en verden, hvor alle piger kan få en uddannelse og blive fremtidens ledere uden at frygte for deres liv.

I slutningen af 2018 var Cochlears CEO og President Dig Howitt vært for ti unge brugere af cochlear-implant ved et offentligt event i Australien, hvor Malala var gæstetaler, og hvor de og deres forældre fik mulighed for at høre Malala tale og møde hende bagefter.

Efter det første møde i Sydney, skabte Julie og teamet en forbindelse til Malala Fund med det mål at etablere et permanent partnerskab, og med det fokus at fjerne høretab som en uddannelseshindring.

“Malala har utrolig stor indflydelse, når det drejer sig om at tale for pigers rettigheder til uddannelse og ligestilling i samfundet, og vi er virkelig taknemmelige for, at hun nu også inddrager høreproblemer”.

Samarbejdets betydning
Hvis børn med høretab ikke rettidigt modtager hjælp og behandling i forbindelse med deres høretab, vil de ofte klare sig dårligere i skolen, og der vil være en større risiko for, at de går ud af skolen, og det vil være mindre sandsynligt, at de får en højere uddannelse. Dette kan i sidste ende påvirke deres karrieremuligheder i fremtiden.1

Cochlear frivillig, Aline, forstår personligt behovet for at opdage og behandle høreproblemer på et tidligt tidspunkt. Hendes datter Luma, der er ti år gammel, har et cochlear-implant og går i en almindelig skole.

I deres hjemland Brasilien er der i øjeblikket 1,5 millioner piger, der ikke går i skole.2 Luma er meget glad for hendes uddannelse og mulighed for at kommunikere. “Cochlear-implant gjorde det muligt for mig at høre og dermed være i stand til at tage en uddannelse som andre”, siger Luma.

Luma på ti år stortrives på den almindelige skole

Hvad kommer der til at ske?
I løbet af det 3-årige partnerskab vil Cochlear Foundation og Cochlear opfordre forældre til at støtte børn og unge mennesker med høretab, så de kan få hurtig hjælp og pleje i forbindelse med deres høreproblemer. Denne støtte er vigtig med henblik på at sikre, at de kan fuldføre deres uddannelse og realisere deres fulde potentiale. De vil arbejde sammen med høreplejen om at sprede budskabet og behovet fra 34 millioner børn verden over med invaliderende hørenedsættelse.3 De vil også arbejde på at få regeringer og samfund til at prioritere behandling og hjælp ved hørenedsættelse.

Et budskab fra Malala

” Mit håb er, at alle piger kan få de samme rettigheder, og at vi sikrer en verden, hvor piger kan få adgang til en gratis, sikker og god uddannelse. Høretab bør ikke være en uddannelseshindring”.

Malala Yousafzai

Sådan kan du hjælpe
Få flere mennesker til at indse, at høretab kan være en kritisk uddannelseshindring. Som medlem af Cochlear Family lytter folk efter, når du taler, og du kan hjælpe med at sprede budskabet om behovet hos millioner af børn og unge mennesker verden over med høretab.

Beretninger kan ændre verden. Verdens yngste modtager af Nobels fredspris og medstifter af Malala Fund, Malala, og tv-værten, Alana Nichols, var blandt de første til at dele deres erfaringer. Del denne video for at understrege vigtigheden af, at børn og unge med høretab verden over får samme ret til uddannelse og tidlig adgang til høreundersøgelse og hjælp til at få en bedre hørelse:

Besøg www.cochlearfoundation.org for at få yderligere oplysninger om partnerskabet, og om hvordan I kan hjælpe

Om Malala Fund
Malala Fund arbejder på at skabe en verden, hvor alle piger kan få en uddannelse og blive fremtidens ledere. Malala Fund ønsker, at der skabes de rette ressourcer og foretages politiske ændringer, så alle piger kan få en uddannelse svarende til folkeskolen. De investerer i lokale uddannelsesledere og sørger for, at piger, som kæmper for deres rettigheder, bliver hørt. Få mere at vide på malala.org

Om Cochlear Foundation
Cochlear Foundation er en nonprofitorganisation for høresundhed, der støttes af Cochlear. Dens formål er at skabe opmærksomhed omkring hørenedsættelse og hjælpe flere mennesker rundt omkring i verden med at få en livsændrende hørebehandling. Vi har en vision om en verden, hvor alle med hørenedsættelse, uanset hvem de, og hvor de er, kan leve et fuldt liv med de samme muligheder. For at opnå dette fremmer vi forskningen inden for hørebehandling, vi opfordrer til, at sundhedspersonale videreuddanner sig, og vi støtter samfundets tiltag for inklusion. www.cochlearfoundation.org

_____

Referencer

  1. World Report on Hearing, Verdenssundhedsorganisationen. https://www.who.int/publications/i/item/world-report-on-hearing.
  2. Om | Malala Fund [internet]. Malala.org. 2021 [anført 13. maj 2021]. Kan ses på: https://malala.org/about
  3. Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Faktaboks: døvhed og hørenedsættelse. Tilgængelig her: https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/deafness-and-hearing-loss.

    Spørg din læge om behandling af høretab. Udbytte kan variere, og din læge vil rådgive dig om de faktorer, der kan påvirke dit udbytte. Læs altid brugsanvisningen. Ikke alle produkter kan fås i alle lande. Kontakt din lokale Cochlear repræsentant for produktoplysninger.

    De synspunkter, brugeren giver udtryk for, repræsenterer brugerens egne holdninger. Kontakt din læge for at afgøre, om du kan anvende Cochlear teknologi.

Hjælp os med at gøre Cochlear Family News endnu bedre.
Hvad synes du om artiklen?

Standardansvarsfraskrivelse

Spørg din læge om behandling af høretab. Udbytte kan variere, og din læge vil rådgive dig om de faktorer, der kan påvirke dit udbytte. Læs altid brugsanvisningen. Ikke alle produkter kan fås i alle lande. Kontakt din lokale Cochlear repræsentant for produktoplysninger.

De synspunkter, brugeren giver udtryk for, repræsenterer brugerens egne holdninger. Kontakt din læge for at afgøre, om du kan anvende Cochlear-teknologi.

For at se en komplet liste over Cochlear´s varemærker, besøg venligst vores side med Betingelser for brug.