Fernando lever og ånder for den globale økonomi. Som finanschef hos et børsnoteret transportselskab i Sao Paolo i Brasilien har den 46-årige brug for at holde sig ajour med tendenser, der påvirker den globale økonomi – lige fra nye handelskrige til vedvarende energi.
Så derfor sagde han naturligvis ja tak til muligheden for at deltage i en bankkonference om aktuelle geopolitiske tendenser, som blev afholdt af Bank of America i hans egen hjemby.
Han var en blandt omkring 1.000 bankfolk, til hvad der typisk er et meget støjfyldt arrangement, men Fernando var ikke bekymret, også selv om han lider at nedsat hørelse og er bilateral bruger af cochlear implantater.
“Tidligere ville det have været en stor hindring for mig”, siger Fernando, som er født med moderat til kraftig hørenedsættelse.
Men for Fernando er vanskeligheder med at høre og forstå stemmer i støjfyldte miljøer noget, der hører fortiden til takket være hans Cochlear™ Nucleus® 6-lydprocessor. Den indbyggede SmartSound® iQ SCAN-teknologi justerer automatisk lydprocessorens mikrofon, så den passer til det miljø, du befinder dig i.
“Den fjerner baggrundsstøj og gør det muligt at forstå samtaler og tale i støjfyldte miljøer. På en bankkonference kan jeg nu forstå 100 % af alt det, der bliver sagt”.
Fernando
Det er vigtigt for Fernando at få alle detaljerne med, da han er afhængig af altid at være fuldt opdateret med de seneste markedsoplysninger, når han forhandler højværdilån og derivativer med internationale banker og investorer.
Teknologien gør det nemt for Fernando at deltage i webinarer, fremlægge præsentationer og at forstå kollegerne og foredragsholdere med udenlandske accenter, hvilket er afgørende i hans branche.
En udfordring, som Fernando stadig har, er at følge med i samtaler, hvis der er mange mennesker i mødelokalet, der taler i munden på hinanden.
Han fortæller, at det hjælper ham med at følge med i samtalen, hvis han kan se personernes ansigter, når de taler.
“Vær altid opmærksom på ordstyreren, og hold øje med mødedeltagernes øjne. Prøv at få deres opmærksomhed ved at lave små fakter med hænderne. Det kan hjælpe med at få folks opmærksomhed, hvorefter de kigger på dig”.
Fernandos andet tip er at bruge digitale værktøjer til at understøtte dig på arbejdspladsen. Han benytter sig af en app til mobilbeskeder, WhatsApp og LinkedIn® til professionel networking til at komme i kontakt med andre ved hjælp af tekstbaserede apps i stedet for lydbaseret kommunikation.
YouTube og Google er også meget nyttige, når det drejer sig om at forstå udenlandske accenter, siger Fernando, der regelmæssigt er på forretningsrejse og har arbejdet for internationale virksomheder i mange år.
“Jeg prøver at lære de ord, som hyppigst bruges i et konkret land. Jeg ser YouTube og tager nogle notater, sådan at jeg kan forstå nogle af de mest almindelige lokale udtryk og sætninger”, fortæller han.
“På arbejde skal du være opmærksom på, at du bliver nødt til at lære en masse nye lyde at kende. Lyt til dem, og bed så dine kolleger om at hjælpe dig med, om du kan genkende lydene. Lad være med at blive stresset. Med tiden bliver lydene en naturlig del af din hverdag.
“Prøv at være opmærksom på folk, der sidder bag dig, og lyt til deres stemme. Jeg havde en dejlig oplevelse, da min kollega fra afdelingen for investorrelationer talte i telefon med en af vores investorer, og jeg var i stand til at forstå 100 % af alt det, som hun sagde. Jeg smilede bare og var meget begejstret”, siger Fernando.
“Det gør det hele meget lettere, hvis du altid er ivrig efter at lære nye ting. Og giv aldrig op, vær aldrig bange. Vi vokser altid med opgaven i udfordrende miljøer”.
Klik her for at finde ud af mere om Cochlear Nucleus-lydprocessorerne.
_____
LinkedIn, LinkedIn-logoet, IN-logoet og InMail er registrerede varemærker eller varemærker tilhørende LinkedIn Corporation og dets tilknyttede selskaber i USA og/eller andre lande.