Sådan kan musikundervisning hjælpe taleforståelse

Dr. Ritva Torppas forskning viser, at musik kan mere end at give os et smil på læben

Musik spiller en vigtig rolle i vores liv – den giver os glæde, vi kan udtrykke os gennem den, og den fører mennesker sammen. For mange brugere er det at kunne høre musik igen efter at have fået et høreimplantat en livsforandrende begivenhed.

“Musik betyder alt for mig, uanset, om det er sang, dans eller blot at lytte til det,” siger Romy, en cochlear-implant bruger. “Jeg er så glad for, at jeg endelig kan høre musik igen,” siger hun om erfaringen med et implantat.

Det viser sig, at musik kan mere end blot gøre os glade, siger Ritva Torppa, ph.d, talepædagog og forsker på Helsinki universitet i Finland.

Dr. Torppas forskning viser, at deltagelse i musikalsk aktivitet eller det at spille på et instrument kan forbedre taleforståelse og sprogindlæring hos brugere af cochlear-implant.

“I vores seneste artikel viste vi, at flere undersøgelser peger på, at musikpåvirkning forbedrede musikopfattelsen hos CI-brugere, taleforståelsen i ro og i støj hos CI-brugere og sprogindlæringen hos CI-brugere.

“Vi fandt også beviser for, at musikpåvirkning forbedrer de strukturer i hjernen, der vedrører taleforståelse,” sagde hun.

Hvilke musikalske aktiviteter bør du fokusere på, og hvordan kommer du bedst i gang?

Gode råd fra eksperten

Ifølge dr. Torppa hjælper det at spille et instrument, lige meget om det er klaver, guitar, violin eller noget helt fjerde.

Når du lytter til musik, anbefaler hun, at du starter roligt op. Begynd for eksempel med at lytte til din yndlingsmusik. Start med et enkelt instrument, “og skru så langsomt op for kompleksiteten ved at introducere musikinstrumenter i baggrunden.”

Det kan også hjælpe at synge. Syng, mens du spiller på instrumentet, og spørg familien eller en ven, om du rammer tonerne korrekt.

Uanset om du lytter til musik eller spiller selv, simpelthen fordi du elsker det eller for at forbedre taleforståelsen, så skal du huske at nyde oplevelsen imens, lige som brugeren Daniel. “I det meste af mit liv har jeg ikke kunnet høre de høje toner på et klaver. Det kan jeg nu, og det gør mig rigtig glad,” siger han.

Se, hvordan brugere beskriver oplevelsen af at kunne lytte til musik igen:

Se, hvordan Beethovens musik får tårerne frem hos Daniel:

Hjælp os med at gøre Cochlear Family News endnu bedre.
Hvad synes du om artiklen?

Standardansvarsfraskrivelse

Spørg din læge om behandling af høretab. Udbytte kan variere, og din læge vil rådgive dig om de faktorer, der kan påvirke dit udbytte. Læs altid brugsanvisningen. Ikke alle produkter kan fås i alle lande. Kontakt din lokale Cochlear repræsentant for produktoplysninger.

De synspunkter, brugeren giver udtryk for, repræsenterer brugerens egne holdninger. Kontakt din læge for at afgøre, om du kan anvende Cochlear-teknologi.

For at se en komplet liste over Cochlear´s varemærker, besøg venligst vores side med Betingelser for brug.