Samtaletræning

Gode råd til, hvordan både du og dit barn kan blive bedre til at deltage i samtaler.

De fleste brugere siger, at de gerne vil være i stand til at føre “mere udbytterige samtaler”, og forskningen viser, at jo mere børn deltager i samtaler, desto bedre klarer de sig.

Brug Høretracker som hjælp

I Høretracker i Cochlear™ Nucleus® Smart App til Nucleus 7-lydprocessorer kan du se Tid tilbragt i tale, som er et mål for, hvor længe du eller dit barn har været eksponeret for tale eller tale i støj eller lyttet via tilbehør såsom Cochlear Wireless Mini Microphone (Mini-mikrofon) eller direkte streaming fra en Apple- eller Android-enhed.

Tag et kig på den højeste grønne søjle i Høretracker, og stil dig selv følgende spørgsmål:

  • Hvorfor var der så meget tale lige præcis den dag?
  • Hvad gjorde jeg selv for at bidrage til talemængden?
  • Hvilke andre personer talte med mig eller mit barn?

Tidslinjeteknikken

Det kan være en hjælp for dig at betragte din egen (eller dit barns) dag som en imaginær linje fra det tidspunkt, hvor du står op, til det tidspunkt, hvor du går i seng.

OPVÅGNEN – FORMIDDAG – EFTERMIDDAG – AFTEN – SØVN

Stil dig selv følgende spørgsmål med denne tidslinje in mente:

  • Hvornår tager jeg processorerne på?
  • Hvornår tager jeg dem af?

Prøv at gøre det for en typisk dag, og tænk derefter på en ideel dag eller den dag, hvor du eller dit barn har været eksponeret for mest tale. Du kan eventuelt prøve at lave en tidslinje for en typisk eller ideel uge.

  • Hvor længe har jeg processorerne på på en typisk dag?
  • Og hvor længe har jeg dem på på en ideel dag?
  • Jo længere tid du har processorerne på, desto bedre er det.

Fokuser på det positive

Stil dig selv følgende spørgsmål: Hvad taler jeg (eller mit barn) om under en samtale? Hvilke andre aktiviteter tager jeg del i? Ville det være muligt at deltage i flere samtaler? Hvem taler jeg ellers med?

Find the good and praise it (Fokuser på det positive, og giv ros).

Alex Haley, forfatter

En god metode til at tilskynde andre til at have flere samtaler med dig eller dit barn er at rose dem, når de gør dem. Det virker måske lidt mærkeligt at sige “tak skal du have” i den forbindelse, men det viser dem, at du sætter pris på, at de gør det.

Man kan kun overvinde de forhindringer, man er opmærksom på

Hvilke forhindringer er der, når man lytter og/eller taler?
Hvad lægger jeg mærke til, når der er baggrundsstøj?
Hvad gør det lettere?

Næste gang du er til konsultation hos din audiolog, kan du spørge om, hvilke lydprocessorfunktioner du med fordel kan bruge under en samtale, hvor der er baggrundsstøj (f.eks. ForwardFocus), og hvilket tilbehør, der kan hjælpe dig eller dit barn (f.eks. Cochlear Wireless Mini Microphone (Mini-mikrofon)).

Skab muligheder

Allerede inden et barn udvikler et sprog, deltager det i “samtaler”, i og med at der bliver reageret på dets fagter, ansigtsudtryk og pludren.

Hvis du vil bidrage til dit barns udvikling af lytte- og sprogfærdigheder, er det vigtigt, at du først lægger mærke til, hvad barnet har fokus på, f.eks. hvad det kigger på, og derefter begynder at tale om, hvad der sker. I forbindelse med samtaler er det altid en god idé at være opmærksom på og tale om det, den anden har fokus på, uanset hvor gammel man er.

Du kan også vælge at bruge billeder på telefonen eller i et fotoalbum eller en scrapbog som et middel til at starte samtaler om emner, oplevelser og minder, der er relevante for dig eller dit barn.

Hvert et skridt tæller

“Hvert et skridt tæller” lyder måske som noget, din bedstemor kunne have sagt, men prøv at regne på, hvor stor en forskel blot 15 minutters ekstra samtale pr. dag gør. Det bliver til 5.475 minutter på et år og over 27.000 minutter på fem år, og det kan gøre en kæmpestor forskel, når det handler om at stimulere lytteevnen.

Hvad har du lært?

Hvad har du lært ved at stille dig selv alle disse spørgsmål?

Hvis du tænker din eller dit barns dag igennem i detaljer, får du et bedre overblik over, hvad der er vigtigt, og hvilke muligheder du har for at blive eksponeret for mere tale hver dag.

Hvad er næste skridt?

Jeg troede, at den her kunne klare det hele, men sådan forholder det sig ikke – man er også nødt til selv at gøre en indsats.

Bruger

Det gamle mundhed “man må kravle, før man kan gå” er også relevant i denne sammenhæng.

Det er vigtigt, at du finder ud af, hvad der er vigtigt for dig (eller dit barn), så du kan komme et skridt videre.

Stil dig selv følgende spørgsmål:

Hvad er næste skridt for mig?

Sådan downloader du Nucleus Smart App til din Nucleus 7-lydprocessor

  1. Du kan downloade Cochlear Nucleus Smart App gratis via Apple App Store eller Google Play Butik.
  2. Log ind med dine Cochlear-kontooplysninger, eller følg vejledningen i appen for at oprette en konto.
  3. Klik her for at få flere oplysninger om Nucleus Smart App.

Find ud af, om din Apple- eller Android-enhed er kompatibel med Nucleus 7-lydprocessoren her: www.cochlear.com/compatibility.

Hjælp os med at gøre Cochlear Family News endnu bedre.
Hvad synes du om artiklen?

Standardansvarsfraskrivelse

Spørg din læge om behandling af høretab. Udbytte kan variere, og din læge vil rådgive dig om de faktorer, der kan påvirke dit udbytte. Læs altid brugsanvisningen. Ikke alle produkter kan fås i alle lande. Kontakt din lokale Cochlear repræsentant for produktoplysninger.

De synspunkter, brugeren giver udtryk for, repræsenterer brugerens egne holdninger. Kontakt din læge for at afgøre, om du kan anvende Cochlear-teknologi.

For at se en komplet liste over Cochlear´s varemærker, besøg venligst vores side med Betingelser for brug.