Seks af de bedste

tips fra cochlear-brugere til cochlear-brugere.

Ved vores seneste Cochlear Family-arrangement i Birmingham i England, talte brugerne naturligvis også om deres Cochlear™ Implant og udvekslede idéer. Vi synes, at nogle af deres tips er værd at give videre til alle medlemmer af Cochlear Family. Så her er seks af de mest opfindsomme tips, som brugerne kom med. Har du flere?

Få mest muligt ud af din Cochlear Wireless Mini Microphone 2

Vores brugere er glade for, at Mini Microphone har en tilslutningsafstand på 25 meter:

  • Når jeg deltager i en middag med en større gruppe af mennesker, vil jeg gerne høre, hvad alle taler om. Jeg klikker min mini-mikrofon fast på en blomstervase eller en borddekoration midt på bordet. Så hører jeg hele samtalen, ligesom alle andre. Det er meget mere diskret, og når den først er placeret, glemmer alle det og slapper af.
  • Når jeg ser TV eller hører radio, tilslutter jeg Mini Microphone 2 ved hjælp af mikrofonstikket, og så bliver lyden streamet til min lydprocessor. Lyden går helt tydeligt igennem og er let at forstå. Selv når jeg er i mit køkken, som er lige ved siden af stuen, for at tage noget at drikke, kan jeg stadig høre programmet, når bare jeg lader døren stå på klem!
  • Da jeg brugte mini-mikrofonen på arbejde under en præsentation, opdagede jeg, at jeg kunne bruge min Nucleus® Smart App til at justere lydniveauet, selvom jeg var midt i rummet og var 10 meter væk fra taleren.

Vil du lave din iPhone om til en mikrofon?

Hvis du bruger Nucleus 7, hvad siger du så til dette snedige tip, hvor du bruger din iPhone som mikrofon? (Måske gælder “ingen telefoner ved bordet under middagen” ikke for dig!)

  • Jeg bruger funktionen iPhone Live Listen, og så kan jeg faktisk streame de lyde, der er omkring mig, til min Nucleus 7. Du finder den under tilgængelighedsindstillingerne til iPhone, eller, når du har forbundet din Nucleus 7 eller dit høreapparat med din iPhone, kan du trykke tre gange på knappen Hjem, så kommer adgangen til indstillingerne op nederst i menuen. (På iPhoneX er det ikke muligt at trykke tre gange, her skal ikonet til høreapparatet føjes til swipe ned-skærmen.)

Brug flytilstand til at opnå nogle fordele under streaming

Hvis du vil fordybe dig i en film på din iPad, eller du vil se på eller lytte til downloadet indhold på en flyrejse, er dette tip til dig!

  • Når kabinepersonalet på flyet beder dig om at slukke for din telefon eller skifte til flytilstand, vidste du så, at du kan slå Bluetooth til igen, så du stadig vil kunne streame de lydfiler, du har hentet til din Nucleus 7?
  • Hvis jeg ikke vil forstyrres af meddelelser, mens jeg ser en film på min iPad, skifter jeg til flytilstand, og derefter slår jeg Bluetooth til igen. På den måde streamer jeg til Nucleus 7, men alle andre trådløse forbindelser er slukket.

Hjælp os med at gøre Cochlear Family News endnu bedre.
Hvad synes du om artiklen?

Standardansvarsfraskrivelse

Spørg din læge om behandling af høretab. Udbytte kan variere, og din læge vil rådgive dig om de faktorer, der kan påvirke dit udbytte. Læs altid brugsanvisningen. Ikke alle produkter kan fås i alle lande. Kontakt din lokale Cochlear repræsentant for produktoplysninger.

De synspunkter, brugeren giver udtryk for, repræsenterer brugerens egne holdninger. Kontakt din læge for at afgøre, om du kan anvende Cochlear-teknologi.

For at se en komplet liste over Cochlear´s varemærker, besøg venligst vores side med Betingelser for brug.