Alle forældre ønsker at se deres barn trives socialt med dets jævnaldrende, få venner og blive inviteret til fødselsdage. Men mange børn med hørenedsættelse er forsinket i at udvikle vigtige sociale færdigheder, der kræves for at trives i skolen og fritiden.
“Vi tænker umiddelbart, at børn med hørenedsættelse er vant til 1 til 1-kommunikationssituationer. De er gode til at kommunikere med voksne, men er uvante med at skulle samarbejde med andre børn med normal hørelse om at løse problemer,” siger Anne Fulcher, der er ph.d og ekspert i hørelse og tale.
“Grundet deres hørenedsættelse vokser de op i en “høreboble”, hvor det er vanskeligt at indgå problemfrit i samtaler med venner og familie i støjende miljøer eller over afstande,” siger hun.
Dr. Fulcher har mere end 40 års erfaring fra arbejdet på The Shepherd Center, en australsk nonprofit-organisation, der tilbyder hjælp til børn med hørenedsættelse og deres familier.
“Selv om børnene ofte er fantastisk begavede kommunikatører, så melder flere forældre alligevel tilbage, at de er bekymrede for [barnets] sociale kontakter, eller at de ikke bliver inviteret med til fødselsdagsfester. Vi har sammenholdt denne feedback med forskning fra The Shepherd Centre, som peger på, at børn med hørenedsættelse ofte udvikler sociale færdigheder senere end jævnaldrende med normal hørelse.”
Hvad skyldes det så?
Ifølge dr. Fulcher tilbringer børn med hørenedsættelse ofte en stor mængde tid i 1 til 1-situationer med voksne i forbindelse med høreterapi eller med andre børn med hørenedsættelse. Der er derfor risiko for, at de går glip af muligheder for at indgå i sociale sammenhænge med en bredere gruppe af personer.
Derudover anvender forældrene ofte et forsimplet sprog, når de taler med barnet, hvor fokus er på enkeltord, i stedet for at lade barnet opleve et mere alsidigt sprog. De kan være meget beskyttende og skærme deres barn fra at indgå i grupper med børn med normal hørelse eller måske ligefrem svare på barnets vegne.
Alt dette kan betyde, at børnene går glip af et vigtigt aspekt af at lytte og tale – dr. Fulcher kalder det “det skjulte sprog” – og det kan føre til en forsinket udvikling af sociale færdigheder.
Den manglende deltagelse i hverdagssituationer med jævnaldrende med normal hørelse betyder, at de ikke lærer vigtige indikatorer såsom kropssprog, stemmeføring og gruppedynamik.
“Høre- og taleterapi er afgørende for at udvikle færdighederne til at lytte og tale, og det samme gør sig gældende for sociale færdigheder – de skal også tillæres,” siger dr. Fulcher.
Strategier, der hjælper dig i gang
Dr. Fulcher har en række forslag, der kan hjælpe dit barn med at udvikle sociale færdigheder
1. Udvid barnets sociale omgangskreds
Begræns ikke barnet til kun at indgå i sammenhænge med andre børn med hørenedsættelse. Det er vigtigt at hjælpe dem med at finde eller planlægge aktiviteter med andre, særligt børn med normal hørelse, hvor de kan interagere og lære af hinanden.
Giv dit barn muligheder for at lære at omgås mennesker i alle aldre og i forskellige miljøer, så barnet lærer at afkode kropssprog og udvikle færdigheder til problemløsning.
“Ud over de perfekte, rolige indlæringsmiljøer er det vigtigt også at præsentere barnet for jævnaldrende, hvis de skal kunne lykkes med at indgå i sociale sammenhænge,” siger dr. Fulcher. “Det er en kæmpe fordel.”
“En hjælpestrategi kunne være at lade dem indgå i situationer, hvor de arbejder i mindre grupper med børn med normal hørelse om at løse problemer, f.eks. strategiske brætspil.”
2. Tal sammen om samtaler og social interaktion
“Uanset hvor gode de er til at lytte, og hvor fantastiske de er i al almindelighed, så vil børn med hørenedsættelse have en ulempe, ikke mindst i støjende sociale sammenhænge,” forklarer dr. Fulcher. “Lær dem, hvad de skal holde øje med, såsom hvornår det er i orden at afbryde, mens andre taler, eller hvordan man skiftes til eller deles om noget.”
Tal også om, hvordan kropssprog og stemmeføring kan afsløre, hvordan vi har det. Det hjælper børn med at forstå, at der er flere forskellige facetter af at lytte og udtrykke sig. Det forbereder dem også på gruppesammenhænge med andre børn ved at lære dem at gøre ting efter tur og indgå i rollelege.
Hjælp dit barn med at forstå det skjulte sprog ved at sætte fokus på følelser og kropssprog. For eksempel: “Se på Jane. Hun ser trist ud. Hvorfor er hun mon trist?”
Brug også rollelege, og grib chancen for at bede dit barn om at fortolke og genskabe ansigtsudtryk, så de lærer at forstå kropssprog og ansigtsmimik. Dr. Fulcher peger på en række værktøjer, der kan være nyttige i den forbindelse, såsom brætspil og apps.
3. Undlad at behandle et barn med hørenedsættelse anderledes
Undgå at bruge forsimplet sprog eller at tale i enkeltord. “Du bør i stedet tale så meget som overhovedet muligt med dem, præcis som hvis de havde normal hørelse. Overøs dem med masser af dejlige ord og sætninger,” siger dr. Fulcher.
Tal med barnet om, hvad der sker, hvordan du træffer beslutninger, og tilbyd dem en række valgmuligheder.
4. Det er aldrig for tidligt eller for sent at gå i gang
Børn udvikler sociale færdigheder fra en meget ung alder, så det er aldrig for tidligt at starte. Simple hverdagsaktiviteter som at synge sammen, skiftes til at tage ture, kopiere barnets handlinger og lyde er vejen til at blive fortrolige med hinanden og føre en “samtale”. Hvis dit barn er lidt ældre, og du bemærker, at det går glip af visse sociale markører, er det aldrig for sent at hjælpe dem med at lære. Når tiden er moden, kan du give konstruktive tips og specifikke råd efter at have overværet en situation, der kunne være blevet håndteret på en anden måde. Prøv at forklare det skjulte sprog, barnet muligvis har overset, eller hvordan det er mere passende at reagere. Vi stopper aldrig med at lære om os selv. Det er vigtigt er være konstruktiv og støttende.
