Tid til at tale sammen

Clare Sheridan sætter fokus på fordelene ved, at forældre taler til deres barn.

Børn med høretab kan høre i en tidligere alder, end de nogensinde har kunnet før. Og de høreapparater, de bruger, er de bedste, der nogen sinde har været på markedet. Så hvorfor er det stadig svært for dem at lære at lytte og at tale? I denne artikel forklarer Clare Sheridan, som er leder af forbrugeruddannelsen hos Cochlear, hvor vigtigt det er at tale for de forældre, hvis børn hører ved hjælp af et implanteret høreapparat.

Høreimplantater er et utroligt teknologisk fremskridt, men de er ikke svaret på alt. De er bare en vej til, at dit barn kan få adgang til det vigtige sproglige miljø, som det har brug for til sin kognitive udvikling.

Kirurgen og forfatteren dr. Dana Suskind, som implanterer Cochlear implantater, sammenfatter dette på følgende måde: “Den mirakuløse virkning af forældrenes snak … er den samme, uanset om barnet kunne høre, da det blev født, eller det har fået sin hørelse via et cochlear-implantat. Uden dette sproglige miljø er høreevnen en gave, der går tabt.”

At forstå værdien af samtaler mellem forældre og barn er afgørende for, at det lykkes, da realistiske forventninger motiverer til at gøre en aktiv indsats under rehabiliteringen med inddragelse af støtte fra hele familien. Små tiltag hver dag baner vejen frem mod succesen.

Evnen til at høre begynder allerede i fostertilstanden, inden barnet er født. Allerede ved fødslen har barnet oplevet at høre en række forskellige lyde. I de første dage, uger og måneder af dets liv, sker der en kæmpe udvikling af talen og sproget. Så selvom hørefunktionen undersøges hos de nyfødte, og der gribes tidligt ind, er der en forskel mellem den kronologiske alder og hørealderen.

Nogle af de faktorer, der påvirker den udvikling, der fjerner denne forskel, kan vi ikke styre, men nogle ting har vi indflydelse på. For eksempel hvor meget høreapparatet bruges, hvor mange samtaler barnet involveres i, og under hvilke betingelser.

Mere er mere

Forskning har vist, at udvikling af evnen til at lytte og det talte sprog kræver 20.000 timers interaktiv lytten i de første fem år. Spædbørn og små børn sover så meget, at for et barn, der er afhængigt af høreteknologi, betyder det faktisk, at teknologien skal være slået til i alle dets vågne timer, og at der skal være masser af samtaler mellem barnet og forældrene.

Der er en direkte sammenhæng mellem det antal voksenord, som et barn hører hver dag, og antallet af gange barnet siger noget og deltager i en samtale, og forskningen anviser ikke noget “mætningspunkt” for antallet af ord. Med andre ord vil et barn generelt sige mere, når det hører flere ord i samtaler.

Om ikke af andre grunde, så bør forældrene i hvert fald af denne grund sørge for, at det bliver naturligt at tale meget sammen. En anden grund er, at når vi taler mere, er vi tilbøjelige til at tale på forskellige måder og at sige flere positive ting. Alle forældre bruger simple instruktioner, for at hverdagen går nemt, og rutinerne er effektive: “Nå, Magnus, så er det tid til at børste tænder og gå i seng!”

Men når du taler mere, bliver det hele mere positivt, givende og opmuntrende:

“Nu skal vi børste tænder, Magnus. Op og ned, rundt og rundt. Er de rene nu? Lad os se. Waw! Sikke nogle flotte, rene tænder. Hvor er det nogle fine, hvide tænder, du har. Nå, men kan du så gå ind i seng? Prøv at hoppe som en kanin…”

Glem ikke pauserne, så dit barn også får tid til at lytte, tid til at tænke og tid til selv at tale.

Ifølge dr. Suskind er mere end 85 % af ordene i et barns ordforråd ord fra forældrenes ordforråd, og dette gør en overraskende stor forskel. Børnene i de mest snakkesalige familier høre tre gange så mange ord i deres første fire leveår som dem, der kommer fra de mindst snakkesalige familier. Det vil sige, at de hører omkring 30 millioner ord! Resultatet af det er, at deres eget ordforråd bliver ti gange så stort.

Interaktion er vigtig

Det er ikke kun antallet af ord, som barnet hører, der gør forskellen, der er også interaktionen, der skaber målbare forandringer i hjernen og danner grundlag for læsefærdighederne i skolen. Når du tager dig tid til at svare på dit barns nonverbale kommunikation, bliver barnet opmuntret til at pludre og derefter sige ord. Her er nogle idéer til at indlede disse værdifulde interaktioner.

  • Se, hvad dit barn laver eller er opmærksom på, og tal om det. Start en samtale, hvor du går efter en afslappet pingpong-stil som i tennis, hvor bolden bliver sendt frem og tilbage. Selvom dit barn endnu ikke kan tale, kan du svare på dets fagter og ansigtsudtryk.
    “Jeg kan se, du har givet bamsen støvler på. Hvad skal han i dag?”
  • Brug bøger og historiefortælling for at skabe nye muligheder for at tale om, hvad der sker, og lære barnet flere ord end dem, I bruger i samtaler i hverdagen. Hjernen formes og bygges op, den er ikke født med evnen til at tale om forskellige ting på forskellige og mere uddybende måder. Det hjælper alt sammen til at bidrage til dit barns kognitive udvikling.
  • Se sammen på familiens fotos. Fortæl historier om, da du var barn, og spørg dit barn, hvad det kan huske fra bestemte begivenheder.
    “Kan du huske, da vi var ude og ride på ponyer i ferien?”
    “Hvad kan du bedst lide, når du er på besøg hos bedste?”

Tip: Der er også nogle gode apps, der er tilgængelige online, som er en hjælp til at fortælle historier for at starte en samtale, som du kan tage med dit barn igen og igen.

Vælg de rette omgivelser

Det er et velkendt faktum, at stille omgivelser er det ideelle, når man skal lytte. For voksne er det lidt nemmere at bruge tid på at lytte i fred og ro. Yngre mennesker, især børn og unge voksne, tilbringer meget mere tid med baggrundsstøj, som de ikke har indflydelse på, eller i situationer hvor der bliver talt med støj i baggrunden.

Overvej, hvad du kan gøre ved det. Sluk for eksempel for musikken, når du læser for dit barn. Eller lad vaskemaskinen køre om natten, eller når dit barn er i skole, så støjen ikke er i baggrunden, når I snakker sammen ved måltidet.

Tag styringen

Som forældre har I allerede taget det skridt, der giver jeres barn adgang til at kunne høre. I har også mulighed for at påvirke den kommunikative og kognitive udvikling ved at sikre, at jeres barn bruger sit høreapparat og deltager aktivt i så mange lytte- og samtalesituationer som muligt.

Cochlear™ Nucleus® Smart App Hearing Tracker er et fantastisk værktøj til at hjælpe med at følge med i, hvordan det går. Find de dage, hvor der var mere tale, og spørg dig selv: “Hvad gjorde jeg, der gjorde forskellen? Hvordan kan jeg sikre, at jeg bliver ved med at gøre mere af det? Hvem kan jeg ellers opfordre til at få mere samtale ind i mit barns hverdag?

Mere om Cochlear Nucleus Smart App

Mere om Cochlear Nucleus Smart App Hearing Tracker

Se dr. Dana Suskind tale om fordelene ved, at forældre taler til deres barn:

Hjælp os med at gøre Cochlear Family News endnu bedre.
Hvad synes du om artiklen?

Standardansvarsfraskrivelse

Spørg din læge om behandling af høretab. Udbytte kan variere, og din læge vil rådgive dig om de faktorer, der kan påvirke dit udbytte. Læs altid brugsanvisningen. Ikke alle produkter kan fås i alle lande. Kontakt din lokale Cochlear repræsentant for produktoplysninger.

De synspunkter, brugeren giver udtryk for, repræsenterer brugerens egne holdninger. Kontakt din læge for at afgøre, om du kan anvende Cochlear-teknologi.

For at se en komplet liste over Cochlear´s varemærker, besøg venligst vores side med Betingelser for brug.