Tips fra en professionel musiker til at få mere ud af at lytte til musik

Massimo har et godt råd om rehabilitering og om at lytte til musik

Som professionel musiker kan hørenedsættelse være direkte ødelæggende, men for Massimo Tonson Latour, som bruger et cochlear-implant, var det blot starten på et helt nyt eventyr – med at hjælpe andre brugere og musikere til at få mest muligt ud af musikken.

“Musikkens kraft er grænseløs, ikke blot for musikere, men også for musikelskere, fordi den har så positiv en indvirkning på vores liv,” siger Massimo.

“Det er veldokumenteret, at musikbaseret rehabilitering også forbedrer vores evner i den almindelige taleverden, så brugeren ikke alene oplever og nyder musikken, men også mange andre aspekter, der hører til en komplet og sund social livsstil,” siger han.

Massimo er professionel musiker og har mange års erfaring med at optræde. Han har taget formelle uddannelser i både elektrisk og klassisk guitar.

Da Massimo mistede hørelsen på grund af Ménières sygdom, blev hans verden vendt fuldstændig på hovedet til trods for hans vellykkede cochlear-implant. “Jeg mistede fuldstændig evnen til at forstå noder korrekt. Jeg kunne heller ikke genkende den musik, jeg havde spillet i mere end 40 år, eller den musik, som andre spillede.”

Massimo valgte at tage udfordringen op, og “takket være min effektive rehabiliteringsindsats” er jeg i dag i stand til at opfatte musik med komplekse melodier og lyde korrekt.”

Massimo forklarer selv sin succes med de mange ting, han har lært gennem sin egen forskning i hørelse, og hvordan hjernen gemmer et kæmpe bibliotek med musiklyde, frekvenser og korrekte toner. “Jeg har været i stand til at genfinde min evne til at høre noder korrekt, en evne, som jeg ellers havde mistet helt.”

Guitaristen udnyttede sin vedholdenhed til at skabe onlineprogrammet Playing Music After Deafness ved hjælp af teknikker, som han udviklede for at hjælpe andre med at genfinde musikken.

“Der findes givetvis mange musikere verden over, som har mistet hørelsen og derfor har opgivet musikken helt, fordi de ikke er klar over, at et cochlear-implant kan hjælpe dem med at fortsætte den musikalske rejse, ganske vist med visse begrænsninger, men også med mange vigtige belønninger.”

Her er Massimos tips til, hvordan du får mest muligt ud af musikken

Brug kvalitetsudstyr, når du lytter til musik

Brug en stereoafspiller i god kvalitet samt gode monitorer og højttalere. Start med en meget lav lydstyrke, og reducer basfrekvenserne, samtidig med at du tilfører mellemtoner og diskant.

“Brugere af cochlear-implant kan generelt være følsomme over for høj lyd, så meget blød melodisk musik er det bedste valg. Den bedste løsning er at bruge medieafspillere i god kvalitet og ekstra gode højttalere og samtidig styre blandingen ved at reducere de lave frekvenser og tilføre flere mellemtone og høje frekvenser.”

Lyt til musik og sange, du kender

Ved at lytte til tekster og musik, som du kender, hjælper du hjernen med at genkende og bearbejde lydene.

“Det er muligt at hjælpe lytteren ved at bruge en melodi eller tekst, som de kender, så hjernen kan bruge musikoplysninger, som den tidligere har gemt.”

Hold styr på resultaterne af din lytning

“Hold sessionerne korte – tag tid på dem, eller optag dem. Skriv navnet på sangen ned, og angiv den anvendte mængde bas, diskant og mellemtoner. Fortsæt med at lytte. Når du har helt styr på det, kan du forsøge at udfordre dig selv ved at gøre opgaven vanskeligere ved at øge tonaliteten, så hjernen kan tilpasse sig gradvist.”

Øvelse gør mester

Øv dig dagligt, og hold pause mellem sessionerne, men forsøg at øve dig tre gange dagligt for at udfordre hjernen.

“Fortvivl ikke over de første resultater. Hvis du vil blive bedre, at det vigtigt, at du yder en målrettet indsats og gennemfører de nødvendige ændringer og gør, hvad der skal til. Eller sagt på en anden måde: En middelmådig indsats giver middelmådige resultater.”

Vær god til at udfordre dig selv

Når du har opnået gode resultater, er det vigtigt at du giver dig selv større udfordringer som f.eks. at lytte til radioen i bilen, mens du kører i trafik.

“Det er afgørende, at du forsøger at opnå gode resultater inden for dine grænser og derefter gradvist forsøger at presse dig selv uden for din tryghedszone.”

Hjælp os med at gøre Cochlear Family News endnu bedre.
Hvad synes du om artiklen?

Standardansvarsfraskrivelse

Spørg din læge om behandling af høretab. Udbytte kan variere, og din læge vil rådgive dig om de faktorer, der kan påvirke dit udbytte. Læs altid brugsanvisningen. Ikke alle produkter kan fås i alle lande. Kontakt din lokale Cochlear repræsentant for produktoplysninger.

De synspunkter, brugeren giver udtryk for, repræsenterer brugerens egne holdninger. Kontakt din læge for at afgøre, om du kan anvende Cochlear-teknologi.

For at se en komplet liste over Cochlear´s varemærker, besøg venligst vores side med Betingelser for brug.