Vil du gerne føle dig mere sikker, når du bestiller en pizza eller laver en aftale hos lægen? Det kan være en udfordring for mennesker med hørenedsættelse at tale i telefon, og en tekstbesked er ikke altid en mulighed.
Det er meget vigtigt at være i stand til at kommunikere via telefon – tale med familie, som bor langt væk, tjekke personlige eller erhvervsmæssige bankoplysninger, lave aftaler med sundhedsvæsenet, oprette forbindelse til venner og så videre. Telefonen kan også være en livline, hvis din personlige sikkerhed er på spil.
Nogle simple aktiviteter du kan øve regelmæssigt, kan hjælpe dig med at forbedre dine lyttefærdigheder og reducere telefonstress.
1. Vælg en partner, du kan øve dig med
Begynd med en du kender med en familiær stemme, hvor det er nemmere for dig at forstå, hvad vedkommende siger.
2. Begynd et roligt sted
Hvis du kan høre for meget baggrundsstøj, skal du bede din øvepartner om at ringe til dig fra et mere roligt sted. Det kan også give dig en mere alsidig oplevelse, hvis du besvarer opkaldet i forskellige rum i dit hjem.
3. Lær dit apparat at kende
Du kan bruge teknologien på forskellige måder i forbindelse med telefonopkald:
- Streaming direkte fra din kompatible smartphone vil give et tydeligt signal. Streaming er muligt med alle vores nyeste lydprocessorer, herunder Cochlear™ Nucleus® 8, Kanso® 3, Osia® 2, og Baha® 7 lydprocessorer.
- Hvis du holder telefonen op til din lydprocessor, skal du sørge for, at telefonen er i en god position. Hvis du bruger telespolen, skal du reducere interferens ved at gå væk fra elektroniske ting, såsom computere og lysstofrør.
- Overvej også højttalertilstand på din telefon, hvis du befinder dig i private omgivelser.
4. Planlæg dine opkald
Begynd med 2-3 opkald om ugen, og øg derefter. Vælg et andet emne hver gang for at udvide dit ordforråd, og sørg for at opkaldene er korte for at reducere lyttetræthed. Et par minutter om dagen er rigeligt for at gøre en forskel!
5. Inkluder videoopkald
Videoopkald er almindeligt, så inkluder disse for også at øve dig i dem. Visuelle ledetråde vil gøre det nemmere at foretage videoopkald, så begynd med undertekster og slå dem fra, når du bliver mere selvsikker.
6. Begynd med simple samtaler
Begynd med nemme samtaler, så du ikke begynder at mundaflæse. Øv dig i almindelige telefonsætninger:
- “Hvordan har du det i dag?”, “Vent et øjeblik” eller “Vi ses senere!”
- Din families navne, steder du besøger ofte, årets måneder.
- Booking på en restaurant eller møde en ven på en café eller i biografen.
Gentag hvad den anden person sagde, og lyt efter nøgleord, så du kan følge med i samtalen.
7. Planlæg et opkald med en simpel forespørgsel
Når du skal ringe til en virksomhed, så opbyg selvtillid ved at stille et spørgsmål, som du måske allerede kender svaret på.
- Ring til en forretning for at spørge ind til åbningstiderne: “Hej, kan du fortælle mig, hvornår jeres forretning lukker i dag?”
- Afgiv en forudsigelig bestilling via telefonen. Bestil for eksempel en pizza. Øv dig, før du ringer:
– Din hilsen
– Tal om din bestilling
– Hvordan vil du betale
– Om du afhenter eller ønsker at få bragt til dit hjem
8. Varier dine aktiviteter
Lyt til ukendte talere på YouTube, TedTalks, i lydbøger og på sociale medier, da indholdet fokuserer på tale uden baggrundsmusik.
9. Øg gradvist til mere kompleks lytning
- Send opskrifter eller børnehistorier til din øvepartner for at læse dem op på telefonen og gentage passagen.
- Bed vedkommende om at sige 10 ting om sig selv, og gentag det, som bliver sagt. For eksempel: “Jeg har brunt hår, jeg har to børn, min foretrukne hobby er fodbold og så videre.”
- Bed vedkommende om at beskrive omgivelserne, og gentag det, som bliver sagt.
10. Hvis du ikke kan forstå det
Gentag altid så meget, du kan: “Sagde du …? og bed dem om at sige det på en anden måde. Undgå: “Jeg kan ikke forstå dig” eller “Det fik jeg ikke fat i” eller “Undskyld?” Din partner vil sandsynligvis blot tale højere, hvilket kan forvrænge lyden. Bed vedkommende om at tale langsommere og gøre det tydeligt, hvis der ændres emne.
11. Indled selv telefonopkald
For at slippe af med telefonstress skal du selv indlede telefonopkald, så du kan forberede dig. Men vigtigst af alt. Du må ikke undgå telefonen. De fleste høreimplantatbrugere, som er selvsikre telefonbrugere, taler i telefon hver eneste dag. Hvis du bliver ved med simple teknikker, vil du hurtigt styrke din selvtillid og holde op med at bekymre dig, når telefonen ringer.