Cochlear fejrer 40-års jubilæum ved at hylde de mennesker, der inspirerer os. Vi tror, du vil blive inspireret af Jim Patrick (billedet ovenfor), som spillede en afgørende rolle i Cochlears første år.
Professor Graeme Clark, der opfandt flerkanals-cochlear-implantatet, satte sig for at opnå det uopnåelige: at give døve deres hørelse tilbage. Men han vidste, at han ikke kunne gøre det alene. Hans engagement førte til et samarbejde med andre håbefulde forskere.
Her kommer Jim Patrick ind i billedet.
Se Jim og Graeme fortælle om inspirationen i deres første år sammen.
I 1970’erne var Jim amatørradioentusiast og i færd med at færdiggøre sin ph.d. i kommunikationssystemer og dataoverførsel via telefonforbindelser. Han overvejede, hvilken branche han skulle gå ind i, da han hørte om et nyt forskningsområde inden for “bioniske ører” ved University of Melbourne i Australien.
“Min jobsøgning stod stille, så jeg tænkte, at jeg da lige ville tale med Graeme for at høre, hvad det handlede om. Derfra gik det slag i slag,” fortæller han.
Professor Clark vidste, at hans forskning var pionerende, og derfor havde han brug for en, der kunne tænke alternativt og uden for ingeniørfaget.
“Jeg stillede nogle spørgsmål, man ikke normalt får til en jobsamtale,” husker Clark. “Jeg spurgte kandidaterne, hvordan de ville krydse en flod kun ved hjælp af en pind eller to, og her viste Jim tydeligt, at han tænkte alternativt. Jeg vidste, at han ville være den rette person.”
På trods af professor Clarks anerkendelse skulle Jim stadig springe ud i det. Det var før flerkanals-cochlear-implantatets tid. Der var ingen garanti for, at forskningen ville føre til noget som helst.
“Problemet var ikke at krydse floden.” Jeg kan huske, at jeg svarede: Hvis den er smal nok, kan man bare springe over. Mit store spørgsmål til Clark var: Tror du, det vil virke? Han svarede: Det ved jeg ikke, men hvis det gør, har du et arbejde.
Mit første indtryk af Graeme var, at han var meget dedikeret til sin vision. Jeg opdagede kort efter, at hans team var unikt i kraft af medlemmernes meget forskellige kompetencer. Det var meget imponerende.”
Jim besluttede at takke ja til jobbet på professor Clarks team og spillede en central rolle i at designe cochlear-implantatet og beslutte, hvordan det skulle bedømmes. Men denne rolle bød stadig på en lang række udfordringer.
“Det kunne på ingen måde lade sig gøre at finansiere projektet med traditionelle forskningsmidler. Investorerne syntes, det var for risikabelt. Ud over vores arbejde var vi alle sammen nødt til at hjælpe med at anskaffe offentlig støtte og økonomiske midler. Jeg raslede for donationer på gågaden.
“Ud over finansieringen var der en række ideer, der ikke fungerede. Det hele var uprøvet territorie. Hele teamet arbejdede utrolig hårdt og havde lange arbejdsdage. Vi måtte finde ud af, hvordan vi fik en af tidens mest komplekse computerchips ind i apparatet. Sommetider er de mest simple ideer bare de bedste. Vi opdagede, hvor fantastisk den menneskelige hjerne er til at tilpasse sig.”
Efter mange års hårdt arbejde kom dagen i 1978, hvor professor Clark implanterede verdens første flerkanals-cochlear-implantat i Rod Saunders’ øre. Da indså teamet, at de stod med en potentiel succes.
Tre år efter Rods operation og syv år efter, at Jim takkede ja til at være med i Clarks team, skrev Jim under på en beskeden kontrakt på 50 ord med det ambitiøse mål at starte verdens første kommercielle cochlear-implantatprogram.
og målet var at starte Cochlear-programmet.
I over 35 år arbejdede Jim hos Cochlear og lagde fundamentet for at hjælpe hundredtusindvis af mennesker med at kunne høre. Gennem sin tid hos Cochlear havde han en række lederstillinger inden for kvalitet og produktion samt forskning og udvikling, og i dag er han virksomhedens chefforsker emeritus.
Så hvis du overvejer at skifte spor og starte en ny karriere, hvorfor så ikke lade dig inspirere af Jim? Og husk at følge dine drømme og forestille dig mulighederne.
