Er du klar til Remote Check?

Tips der hjælper dig med at gøre dig klar til en rutineundersøgelse ved hjælp af Cochlear™ Remote Check

Et rutinemæssigt tjek af hørelsen er vigtigt, men det har ikke altid været praktisk eller nemt. Der er tiden, omkostningerne og bøvlet med transport og parkering. Du går måske glip af arbejde eller skal arrangere ekstra børnepasning. Hvis dit barn bruger et CI, går det måske glip af skolen for at komme til aftalen.

Hvis du bruger Cochlear™ Nucleus® 8, Nucleus 7 eller Kanso® 2 lydprocessorer, kan din hørespecialist nu tjekke din høresundhed ved hjælp af Cochlear Remote Check. Du behøver ikke besøge CI-centeret. Du skal blot bruge Nucleus Smart App og en kompatibel mobilenhed.*

Sådan fungerer det

Når det er tid til din næste undersøgelse, skal du bede din hørespecialist om at aktivere Remote Check. Når hørespecialisten har gjort dette, vises din Remote Check aftale i Nucleus Smart App, og dine tildelte aktiviteter kan blive udført. Du kan selv vælge, hvornår du inden for 14 dage vil udføre dem, og resultaterne sendes derefter sikkert til din hørespecialist.

Hvis alt fungerer fint, vil din hørespecialist bekræfte dette og eventuelle råd om, hvordan din hørerejse skal fortsætte. Hørespecialisten kan også fortælle dig det, hvis det kunne være en fordel at lave en efterfølgende fysisk aftale.

Og det er det hele!

Tips til at gøre enhederne klar

  • Download Nucleus Smart App på en kompatibel mobilenhed.
  • Log på din Cochlear konto (eller opret en i appen eller på myCochlear.com).
  • Sørg for, at dine lydprocessorer er parret med Nucleus Smart App, og at du har aktiveret datasynk-funktionen.
  • Din hørespecialist vil derefter være i stand til at tilmelde dig Remote Check, og det bliver automatisk vist i Nucleus Smart App.

Tips til selv at blive klar

  • Sæt noget tid af, hvor du kan sidde komfortabelt og ikke bliver forstyrret. (Hvis du udfører et Remote Check for dit barn, skal du sørge for, at I begge sidder komfortabelt!)
  • Det kan måske være nemmere at få en anden til at tage billeder af det sted, implantatet sidder.
  • Notér eventelle bekymringer/spørgsmål eller andet, som din hørespecialist skal vide.

Tips til udførelse af Remote Check opgaver

  • Sørg for at bruge de MAP- og processorindstillinger, du bruger i det daglige, især dine normale volumenindstillinger.
  • Det gør ikke noget, hvis du bliver afbrudt eller har brug for en pause. Remote Check gemmer løbende dine fremskridt.
  • Husk, at der ikke findes rigtige eller forkerte svar. Alle de indsamlede data kombineres for at give din hørespecialist de nødvendige oplysninger til at kunne hjælpe dig bedst.

Se brugeren Stefan, der nu kan udføre sit CI høretjek hjemmefra.

Klik her for yderligere oplysninger om Remote Check og for at downloade vejledningen til at komme godt i gang.

* Besøg www.cochlear.com/compatibility for kompatibilitetsoplysninger

Hjælp os med at gøre Cochlear Family News endnu bedre.
Hvad synes du om artiklen?

Standardansvarsfraskrivelse

Spørg din læge om behandling af høretab. Udbytte kan variere, og din læge vil rådgive dig om de faktorer, der kan påvirke dit udbytte. Læs altid brugsanvisningen. Ikke alle produkter kan fås i alle lande. Kontakt din lokale Cochlear repræsentant for produktoplysninger.

De synspunkter, brugeren giver udtryk for, repræsenterer brugerens egne holdninger. Kontakt din læge for at afgøre, om du kan anvende Cochlear-teknologi.

For at se en komplet liste over Cochlear´s varemærker, besøg venligst vores side med Betingelser for brug.