Da 24-årige Mahrukh var ung, ville hun gerne være læge, men troede ikke, at det var muligt på grund af sin hørenedsættelse. Uden rollemodeller vidste hun ikke, at det var et opnåeligt mål.
Det var gennem støtten fra hendes familie og lærere, at hun opdagede, at hun kunne studere medicin.
“Jeg følte, at jeg kunne blive den ændring, som jeg ønskede at se i verden, og at jeg kunne gøre en forskel – jeg ville særligt kunne gøre en forskel for de personer, som samfundet ofte overser,” siger Mahrukh.
Efter hun fik cochlear-implant, da hun var henholdsvis syv år og ti år gammel og voksede op i Dubai, færdiggjorde Mahrukh sine bachelorstudier i Dubai med et flot resultat.
Hun besluttede at studere medicin i Indien, hvor hun stødte på endnu en hindring. Hun kunne ikke tale hindi.
“Jeg talte kun engelsk, da lægen havde bedt mine forældre om kun at lære mig et sprog, da to eller flere kunne påvirke min udvikling,” forklarede hun.
“Efterfølgende forskning har vist, at dette er en myte, og at mange unge CI brugere har kunnet flere sprog siden barndommen – men jeg lærte ikke at tale mit modersmål, hindi.”
Mahrukh deler sine erfaringer som en del af Cochlear Foundation og Malala Fund Achieve Anything programmet. Gennem programmet kan børn og unge mennesker sætte fokus på deres oplevelser og vigtigheden af tidlig indsats med hjælp og behandling i forbindelse med hørenedsættelse.
Mahrukh ønsker at inspirere andre til at forfølge deres drøm om en karriere inden for medicin – eller noget helt andet de har lyst til – uden at se deres hørenedsættelse som en hindring.
“Den første gang, jeg realiserede, at jeg kunne blive læge, var, da min mor kom hjem fra en forældresamtale med min naturfagslærer. Hun fortalte mig, at min naturfagslærer havde foreslået, at jeg skulle overveje en karriere inden for dette område, da min velovervejede evne til at tænke var en god kombination med min sensitive personlighed. “Har du lyst til at blive læge”?, spurgte hun mig. Det var da, at medicin begyndte at virke som en mulig karrierevej for en som mig med hørenedsættelse.”
Mahrukh valgte at studere i Indien, selvom hun ikke kunne tale hindi.
“Jeg besluttede at rejse tilbage til mit hjemland for at studere medicin. På trods af den isolering jeg følte ved ikke at kunne tale hindi, er jeg stor tilhænger af, at alle har en pligt til at tjene deres land.
“Det var dog et kulturchok at flytte til Indien og lære at tale sproget samtidigt med at passe de svære studier. Lyttetræthed gjorde, at jeg var ekstremt udmattet sidst på dagen efter at have tilbragt al min tid på at afkode samtaler.”
Da pandemien kom, og det blev almindeligt at gå med maske, forklarede Mahrukh, “det føltes som om, at jeg endnu engang skulle kæmpe med en forhindring på min vej mod at blive læge. For en som mig, som har benyttet sig af ansigtsmimik og mundaflæsning, – særligt ved læring af hindi – var kommunikation under COVID-19-krisen virkelig en udfordring.”
Poesi hjalp Mahrukh med at håndtere sine øgede følelsesudsving i denne tid.
“Jeg delte mine digte på sociale medier for at skabe opmærksomhed omkring de problemer, som døve og personer med hørenedsættelse oplever. Jeg stødte på HearBuds, en gruppe med ligesindede CI brugere og høreapparatbrugere, som ikke skammer sig over deres hørenedsættelse, men som er stolte over deres individuelle kendetegn. I stedet for at hjælpe mig med at tilpasse mig andre, opfordrede de mig til at forblive unik og være en fortaler mig selv og andre.
Mahrukhs fremtidsplaner er ambitiøse. I år vil hun påbegynde sin dr. med. og mag.scient. (MD/MS) i obstetrik og gynækologi ved Lady Hardinge Medical College, et af de fineste medicinuniversiteter i Indien.
“På samme tid har jeg også planer om at oprette et fællesskab for at støtte læger i Indien med handicap og være fortaler for vores rettigheder. Læger med handicap bidrager med en unik forståelse af og indsigt i patienters behov og prioriteter”.
“Ved at kræve adgang til og plads på medicinuniversiteter repræsenterer vi ikke blot os selv og vores identitet med hørenedsættelse, men vi opmuntrer også patienter til at tale deres egen sag.”
Mahrukh ønsker at ændre den måde, personer med hørenedsættelse opfattes på, og at de skal vide, at de kan opnå alt i livet.
“Virkelig mange børn tror, at der er mange ting, de ikke kan på grund af deres hørenedsættelse. Jeg vil gerne fortælle alle jer børn derude, at jeres hørenedsættelse ikke kan stoppe jer fra at gøre det, I gerne vil”.
“Vær kreative, og begræns ikke jeres fantasi. Forhåbentlig kan nogle børn, der gerne vil være læge, se mig, og indse, at her er der en som dem, der har fået opfyldt sin drøm. Forhåbentlig kan jeg bane vejen for flere børn, som vil forfølge deres drøm om en karriere inden for medicin.
I fremtiden har jeg det mål at forårsage et paradigmeskift i opfattelsen af, at døve og personer med hørevanskeligheder anses for at være begrænsede og ikke have mange muligheder i den akademiske verden, særligt af den medicinske verden i Indien.”
Beretninger som Mahrukhs kan ændre verden. Malala Fund og Cochlear Foundation inviterer børn og unge med hørenedsættelse til at dele deres personlige succeshistorier som en del af Achieve Anything programmet.
Programmet sætter fokus på børn og unges erfaringer med hørenedsættelse fra den virkelige verden og viser vigtigheden af en tidlig indsats for høresundhed og støtte. Få mere at vide, og del dine erfaringer.
