Det at tale med andre i disse tider med mindre social kontakt, eller hvor alle bærer mundbind, kan være en akavet og frustrerende affære. Mundbind kan sløre stemmen, men de gør det også sværere at aflæse ansigtsudtryk eller følelser. Og mundaflæsning er helt udelukket!
Sådan påvirker afstand lyden
Højere frekvenser er vigtige, når det drejer sig om at høre talelyde som f.eks. “sh”, “f”, “s”, “th” og om at forstå tale ved baggrundsstøj. Fysisk afstand medfører selvfølgelig, at talen lyder lavere, fordi lydstyrken bliver mindre, når afstanden vokser. Men det er ikke nok bare at hæve stemmen.
Vigtige faktorer for kommunikation på afstand
Effektiv talekommunikation er baseret på flere faktorer – både visuelle og akustiske – og afhænger af både taler og lytter.
Hos taleren omfatter de akustiske faktorer klar og præcis udtale af ord, den verbale indsats, som kræves ved en tilpasning til en øget kommuikationsafstand, og om taleren kigger i retning af eller væk fra lytteren.
Hos lytteren udgør de akustiske faktorer, der er afgørende for god kommunikation, brugen af høreapparater/lydprocessorer og teknologiske hjælpemiddler, afstanden hen til taleren, niveauet af baggrundsstøj og muligvis også evnen til at forstå en ikke-indfødt accent eller et andet sprog.
Hvad skal man gøre i forbindelse med fysisk afstand, og når man bærer mundbind
Tal højt, klart og tydeligt, og se i retning af den person, du taler til. Bed den anden person om at gøre det samme. Prøv at holde øjenkontakten.
Reducer baggrundsstøjen, eller find et sted med mindre støj.
Brug dine høreapparater/lydprocessorer! Du skal også kontrollere, at de fungerer korrekt, og at batterierne er fuldt opladet, før du tager af sted hjemmefra.
Brug alle teknologiske hjælpemidler. Hvis du f.eks. bruger en Cochlear™ Nucleus® 7 eller Cochlear Nucleus Kanso® 2-lydprocessor*, skal du sætte dig grundigt ind i funktioner såsom SmartSound®iQ med SCAN og ForwardFocus**.
Overvej, om du får brug for lyttehjælpemidler som f.eks. en Cochlear™ Wireless Mini Microphone (Mini-mikrofon).
Tips til anvendelse af mundbind sammen med din lydprocessor eller dit høreapparat
Overvej at bruge noget af fastholdelsesudstyret fra Cochlear, eksempelvis Snugfit eller sikkerhedslinen, til at holde lydprocessoren sikkert fast på hovedet/øret.
Prøv en maske med fire snore i stedet for øreløkker, hvis øreløkkerne gør det ubehageligt at bære processoren.
Tag mundbindet af et sikkert sted, og kontroller så for at sikre dig, at enheden ikke er blevet rykket løs.
Hvis du har forlagt din lydprocessor, bruger du funktionen “Find min processor” til Nucleus 7- og Kanso 2-lydprocessorerne. Med Nucleus Smart-appen*** kan du finde den forlagte lydprocessor ved hjælp af GPS-funktionen, der fortæller dig den sidste kendte placering, hvor lydprocessoren havde kontakt med din kompatible smartphone.
Kan en tale-til-tekst-app hjælpe?
En tale-til-tekst-app oversætter tale til tekst i realtid på din smartphone. De er ikke altid 100 % nøjagtige, men de kan hjælpe dig i vanskelige situationer, eksempelvis på offentlige steder såsom en butik eller en restaurant. Vi har angivet nogle muligheder nedenfor, både gratis og mod betaling, hvis du vil se nærmere på mulighederne. (Bemærk: De kræver alle wi-fi- eller datanetværksadgang)
Google’s Live Transcribe og Live Transcribe for iOS
(forskellige apps med næsten identiske navne – den ene er til Android™, og den anden er til iOS)
Otter.ai (fås til Android og iOS)
App My Ear (kun til iOS)
Ava (fås til iOS og Android)
De tredjepartsapps, der er angivet ovenfor, er ikke tjenester, som leveres af Cochlear Limited eller dets tilknyttede selskaber og kan ændre sig uden varsel. Oplysningerne er nøjagtige pr. september 2020.
__________
*Cochlear Nucleus 7- og Kanso 2-lydprocessorerne er kompatible med Apple- og Android-enheder. Besøg www.cochlear.com/compatibility for at få flere oplysninger om kompatibilitet
**ForwardFocus er en funktion, som styres af brugeren, men som skal aktiveres af hørespecilisten.
***Cochlear Nucleus Smart-appen kan downloades i App Store og på Google Play. Besøg www.cochlear.com/compatibility for at få flere oplysninger om kompatibilitet
Apple er et varemærke tilhørende Apple Inc., registreret i USA og andre lande. App Store er et servicemærke tilhørende Apple Inc., registreret i USA og andre lande.
Android og Google er varemærker tilhørende Google LLC.