Selv inden restriktionerne som følge af COVID-19-pandemien trådte i kraft i Tyrkiet, havde Sevil en fast rutine sammen med sine tvillingesønner Yaman og Yavuz med tale- og sprogøvelser. De 4 år gamle brødre fik bilaterale cochlear implantater for tre år siden, og takket være en kombination af rehabilitering på klinikken og daglige øvelser har Sevil fået fortalt, at “deres taleevner og sproglige færdigheder ligger over deres jævnaldrende uden høretab”.
Nu hvor genoptræningscentrene er lukket ned, var både Sevil og drengene ivrige efter at finde nye aktiviteter, som de kunne fylde deres lange dage med derhjemme, og som kunne holde deres færdigheder ved lige.
“Efter noget tid blev det for kedeligt for børnene bare at lege de samme lege og lave de samme aktiviteter”, fortæller Sevil. “Det var virkelig godt for os, at vi havde det indhold, der bliver delt på Cochlear Turkeys sociale mediekonti, til at øve os på”.
Det er nemt at få adgang ved hjælp af hashtag #stayathomelearnathome på Facebook, og her finder du en masse tips til genoptræning, herunder indendørs lege og spil, som Sevil mener “var endnu sjovere, end vi forventede”.
Så hvorfor ikke bare springe ud i det sammen med dit børnehavebarn?
Dansespil
Tag dit barn op og hold det i armene, og vent, mens et andet familiemedlem tænder for musikken, og sørg for at stå så tæt på, at barnet kan høre det. Bevæg dig og dans til musikken, mens du peger på dit øre og siger: “Jeg kan høre musikken”. Giv signal til at standse musikken, stå stille, og sig “Åh! Musikken er stoppet!” Fortsæt så med at stoppe og starte musikken med forskellige tidsintervaller.
Perlekæder
Sorter nogle træ- eller plastperler efter farve. Start med enkle mønstre, hvor du lægger perlerne efter farve, eksempelvis røde, blå og gule, og nævn farverne, når du når til dem. Barnet efterligner dit mønster ved at lægge sine perler “ved siden af” dine perler. Træk dem på en tråd med en knude i den ene ende, og fortæl, at du vil trække snoren “gennem” hullet i perlen. Lad barnet skabe et mønster, som du skal efterligne, og fortsæt med forskellige længere mønstre. Som alternativ kan du også bruge det samme sprog, mens du laver en “halskæde” af cirkelformede morgenmadsprodukter. Hvem kan ikke lide spiselige resultater?
Lav en lydbog
Til denne skal du bruge en scrapbog eller mappe som man kan indsætte sider i. Tegn et hus på den første side, og udklip en dør, der kan åbnes og lukkes. Udklip fotos af familie og venner, og opbevar dem i en kuvert på forsiden. Gem et billed bag ved den lukkede dør, og sig “banke, banke på”. Åbn døren og sig: “Nej, se! Det er jo far! Send far et kys”. Udskift fotoet, og gentag.
På de andre sider tegner du billeder at forskellige rum eller steder og bruger fotografierne i forskellige situationer. Eksempelvis et billede af haven: “Mor vil gerne lege med bolden. Sæt mor ved siden af bolden”.
Formark
Mal, lim eller tape store former fast på et gammelt papirark eller et stort strandhåndklæde. Leg en leg, hvor man skal finde vej, hvor du giver tre instrukser, eksempelvis “rør ved cirklen, sid på firkanten, og rul hen over trekanten” eller “hop på firkanten, kild trekanten, og gå rundt om cirklen”.
Vejrreporter
Se vejrudsigten i fjernsynet. Udklip et kort i filt, og hæng det op må væggen. Brug filt i forskellige farver til at lave en sol, regn, sne, vind, skyer og lyn. Gør som om du er en meteorolog. Bed barnet om at komme med en vejrudsigt, eksempelvis: “I dag er det overskyet og regnfuldt”, “Der er varmt og solrigt, så glem ikke solcremen” eller “Det regner i dag, så husk paraplyen” osv.
Del med andre, hvordan du fortsætter med genoptræningen af dit barn derhjemme ved hjælp af hashtag #stayathomelearnathome