Vi hjælper dig med at vælge din næste lydprocessor

Hvis du går og overvejer en opgradering, hvilken lydprocessor er så den rigtige for dig? Læs, hvad nogle af vores brugere siger.

Kan du godt lide at bære din lydprocessor bag øret? Eller foretrækker du en off-the-ear-enhed? Uanset hvad du vælger, så er der nogle enestående fordele ved Cochlears nyeste teknologi i forhold til ældre lydprocessorer. Her er seks gode grunde til at overveje CochlearTM Nucleus® 7-lydprocessoren eller den nye Cochlear Nucleus Kanso® 2-lydprocessor.

Opnå krystalklar lyd i udfordrende miljøer

Ud over de to mikrofoner og SmartSound®iQ med SCAN hjælper en ny funktion til Nucleus 7 og Kanso 2 kaldet ForwardFocus* dig med at opleve krystalklar lyd1-5, selv i meget støjfyldte miljøer. Du skal blot slå ForwardFocus til via Nucleus® Smart-appen** for at reducere støjen bag dig, sådan at du lettere kan høre personen foran dig.5

“Det hjælper mig ved mine møder. “Det hjælper mig på restauranten”, siger Jack, der er bruger, om det at anvende ForwardFocus sammen med sin Nucleus 7-lydprocessor. “Det fjerner baggrundsstøjen fra omgivelserne, sådan at du kan fokusere på det, der er foran dig. Så det er en ret lækker funktion”.

Foretag telefonopkald uden stress

Alana, der bruger en Nucleus 6-lydprocessor, er ikke altid så glad for at tale i telefon: “Hvis du er på farten eller handler ind i supermarkedet, har du ikke altid adgang til dit tilbehør (eksempelvis Telefonclips), eller også kan du ikke justere dem korrekt ved et uventet telefonopkald”.

Ved at opgradere til Nucleus 7- eller Kanso 2-lydprocessoren vil Alana være i stand til at besvare og foretage opkald og streame lyden direkte til sine enheder via en kompatibel smartphone** uden brug af eksternt tilbehør.

For Kathleen, der streamer opkald direkte til sin Nucleus 7-lydprocessor, repræsenterer denne mulighed “ægte uafhængighed”.

“Nu kan jeg tale i telefon uden at være nødt til at bruge andre apparater samtidig”, siger Kathleen.

Smartphone-lyden kan streames direkte til Nucleus 7 eller Kanso 2

Nyd musik og underholdning med direkte streaming

Nyd din yndlingsunderholdning, podcasts og musik, og få lyden fra GPS-kørselsvejledninger streamet direkte fra din kompatible Apple- eller AndroidTM-smartphone** til din Nucleus 7- eller Kanso 2-lydprocessor.

“Jeg elsker at lytte til musik igen, og fordi jeg kan streame den direkte fra min iPhone, behøver jeg blot at have telefonen i lommen… ved mine daglige gøremål… eller i haven, og det er bare så meget nemmere”, fortæller Diane om direkte streaming fra sin Nucleus 7-lydprocessor.

Styr din lydprocessor via en app

Nucleus Smart-appen giver dig fuld kontrol over enhedens indstillinger, funktioner og oplysninger direkte fra en kompatibel Apple- eller AndroidTM-enhed. Du kan tilpasse dine lyttemål med Høretrackeren, og som en ekstra sikkerhed kan appen hjælpe dig med at finde en forlagt lydprocessor – en god løsning til de helt unge brugere!

Hav en aktiv livsstil

Carly løbetræner og dyrker yoga de fleste dage om ugen, og om vinteren står hun på snowboard i bjergene i Colorado.

“Jeg ville anbefale andre, især aktive mennesker, at vælge [en off-the-ear-lydprocessor], da den giver mest mening for dem”, siger Carly.

Der findes en del tilbehør, der kan gøre din enhed klar til nye udfordringer, når du er på sportspladsen, i træningscenteret eller på legepladsen. Sørg for, at dit barns Nucleus 7-lydprocessor sidder godt fast med et pandebånd til børn, eksempelvis Koala Clip eller Hugfit™. Til de mere heftige aktiviteter findes der en bred vifte af komfortabelt fastholdelsesudstyr, herunder et pandebånd, clips til tøjet og hårspænder til din Kanso 2-lydprocessor.

Både Nucleus 7- og Kanso 2-lydprocessorerne er stænksikre (Nucleus 7 er IP57-certificeret, og Kanso 2 er IP68-certificeret). Når de anvendes sammen med Aqua+, bliver de vandtætte med den højest tilgængelige klassificering (IP68), og så kan du surfe, snorkle eller svømme i både salt-, fersk- og klorbehandlet vand.

Fordelene ved komfort og diskretion

Kanso 2-lydprocessoren er lille og let og er designet til at være diskret og så komfortabel, at du næsten ikke lægger mærke til, at du har den på.

“Jeg har ofte kasket på. Normalt bærer jeg solbriller eller briller”, siger Sheiladawn. “Det giver mig en afslappende og behagelig fornemmelse at bære Kanso på hovedet”.

Hvis du foretrækker processorer, som bæres bag øret, kunne Nucleus 7-lydprocessorens letvægtsdesign, som gør den 24 % lettere end Nucleus 6-lydprocessoren, være noget for dig.

_____

* ForwardFocus aktiveres af din hørespecialist og betjenes via Nucleus Smart-appen.

** Cochlear Nucleus 7- og Kanso 2-lydprocessorerne er kompatible med Apple- og Android-enheder. Cochlear Nucleus Smart-appen kan downloades i App Store og på Google Play. Besøg www.cochlear.com/compatibility for at få flere oplysninger om kompatibilitet

Referencer

1 Cochlear Limited. D1376556. Acceptance and Performance with the Nucleus 7 Cochlear Implant System with Adult Recipients. Januar 2020.

2 Mauger SJ, et al. Clinical evaluation of the Nucleus 6 cochlear implant system: performance improvements with SmartSound iQ. Int J Audiol. 2014, august; 53(8): 564-576. [Sponsoreret af Cochlear].

3 Mauger SJ, Jones M, Nel E, Del Dot J. Clinical outcomes with the Nucleus Kanso off-the-ear cochlear implant sound processor. Int J Audiol. April 2017; 56(4): 267-276. [Sponsoreret af Cochlear].

4 Wolfe J, et al. Benefits of Adaptive Signal Processing in a Commercially Available Cochlear Implant Sound Processor. Otol Neurotol. 2015 aug; 36(7): 1181-90.

5 Cochlear Limited. D1660797. CP1150 Sound Processor Interim Clinical Investigation Report. 2020; Jan.

Apple er et varemærke tilhørende Apple Inc., registreret i USA og andre lande. App Store er et servicemærke tilhørende Apple Inc., registreret i USA og andre lande.

Android er et varemærke tilhørende Google LLC. Google Play er et varemærke tilhørende Google LLC.

Hjælp os med at gøre Cochlear Family News endnu bedre.
Hvad synes du om artiklen?

Standardansvarsfraskrivelse

Spørg din læge om behandling af høretab. Udbytte kan variere, og din læge vil rådgive dig om de faktorer, der kan påvirke dit udbytte. Læs altid brugsanvisningen. Ikke alle produkter kan fås i alle lande. Kontakt din lokale Cochlear repræsentant for produktoplysninger.

De synspunkter, brugeren giver udtryk for, repræsenterer brugerens egne holdninger. Kontakt din læge for at afgøre, om du kan anvende Cochlear-teknologi.

For at se en komplet liste over Cochlear´s varemærker, besøg venligst vores side med Betingelser for brug.