Brug din stemme til at hjælpe andre

En ny global konsensuserklæring er en opfordring til handling.

Verdens førende eksperter i hørelse har slået sig sammen for at sætte fokus på vigtigheden af, at voksne mennesker får lettere adgang til Cochlear-implantater (CI), når høreapparater ikke længere er nok.

Offentliggørelsen af konsensuserklæringen

31 eksperter fra 13 lande var med til udarbejdelsen af konsensuserklæringen, hvor man enedes om principper for, hvordan man kan hjælpe voksne mennesker med moderat til alvorligt eller kraftigt høretab. Formålet er at hjælpe dem med at få lettere adgang til behandlinger, der vil give dem det optimale høreudbytte og den bedste livskvalitet.

Konsensuserklæringen er henvendt til sundhedspersonale, men vi mener også, at nogle af konklusionerne er relevante for vores Cochlear Family-medlemmer.

Klik her, hvis du vil læse konsensus abstraktet (på engelsk).

Færre end fem ud af 20 personer, der ville have gavn af et CI, får også et

Konsensusgruppen har opfordret til, at Cochlear-implantater bliver standardbehandling for voksne mennesker med alvorligt til kraftigt høretab. Man fandt rigeligt med beviser for, at det selv i lande med det mest avancerede sygehusvæsen kun var en brøkdel af de mennesker, hvis høretab gør dem berettigede til et CI, der i sidste ende også fik et.

Manglende viden

En af hovedårsagerne til dette er manglende viden. Mange læger og hørespecialister ved simpelthen ikke nok om Cochlear-implantater til at kunne drøfte emnet med deres patienter. I mange tilfælde ved de ikke, hvordan man tester, om et CI kunne gøre en forskel, eller hvem man skal henvise en patient, der måske er berettiget til et CI, til.

Mere end blot hørelse

Høretab associeres med mental sundhed og kan påvirke arbejdsevnen i betydelig grad. Ubehandlet høretab sættes også i forbindelse med demens. Og derfor kan en effektiv behandling med et Cochlear-implantat medføre resultater, som er endnu vigtigere end hørelsen.

Derudover er der mange, der endnu ikke klar over, at et CI kan hjælpe mennesker, som ikke er døve, men som ikke længere får nok ud af høreapparater. I denne konsensuserklæring fremhæves det, at en tidlig implantation i sådanne tilfælde resulterer i et bedre høreudbytte.

Desværre er det ikke alle læger, der indser, at et høretab påvirker mere end blot hørelsen. Men du forstår det ganske udmærket takket være din personlige erfaring.

Tid til at få din stemme hørt

Næste gang du får muligheden for at tale om dit CI, skal du ikke tro, at du ikke har noget relevant at bidrage med.

Fortæl det til venner og familie
Man hører aldrig en CI-bruger sige “Gid jeg da bare havde ventet”. Hvis du kender eller møder nogen, der har det svært, skal du forklare dem, at det er muligt og endda ganske tilrådeligt at få et CI, og det tidligere end de måske lige går og tror. Foreslå dem at bestille en tid hos et CI-center for at få foretaget en undersøgelse.

Fortæl det til dit sundhedspersonale
Vær ikke tilbageholdende! Tak sundhedspersonalet for den forskel, som et CI har betydet for dit liv. De er formentlig ikke klar over, hvor meget mere tryg du føler dig, når du krydser vejen, og de forstår nok heller ikke de følelsesmæssige bånd, som styrkes ved et videoopkald med familien og ved at være en del af samtalen ved aftensmaden.

Gør som Mariann

Mariann (på billedet ovenfor) er den stolte bedstemor til 20 børnebørn, og hun husker, hvor vanskelige sociale situationer blev, i takt med at hendes hørelse blev dårligere. “Det var faktisk ret skræmmende. Jeg sad ved bordet med alle disse mennesker omkring med, og jeg kunne ikke følge med i samtalen”, fortæller Mariann. Mariann prøvede tre forskellige høreapparater uden de store resultater. Hun blev heldigvis henvist til en høreimplantatspecialist, hvilket resulterede i, at hun fik et Cochlear-implantat. Ud over at nyde sine børnebørn og havearbejdet har Mariann også taget endnu en uddannelse på universitetet.

“Da jeg både kan høre og se og er i god form, er jeg blevet mere livsglad og interesseret i, hvad der foregår omkring mig”, siger hun. “Jeg er mere skarpsindig, min opfattelsesevne er blevet bedre, min indlæringsevne er blevet bedre, og jeg har styr på det hele”.

Hjælp os med at gøre Cochlear Family News endnu bedre.
Hvad synes du om artiklen?

Standardansvarsfraskrivelse

Spørg din læge om behandling af høretab. Udbytte kan variere, og din læge vil rådgive dig om de faktorer, der kan påvirke dit udbytte. Læs altid brugsanvisningen. Ikke alle produkter kan fås i alle lande. Kontakt din lokale Cochlear repræsentant for produktoplysninger.

De synspunkter, brugeren giver udtryk for, repræsenterer brugerens egne holdninger. Kontakt din læge for at afgøre, om du kan anvende Cochlear-teknologi.

For at se en komplet liste over Cochlear´s varemærker, besøg venligst vores side med Betingelser for brug.