Tag kontrollen i alle lyttesituationer

Husk denne teknik, hvis en person ikke taler klart og tydeligt

Selv med din Cochlear™ lydprocessor eller Baha® lydprocessor kan det være svært at føre en samtale med en anden person, hvis denne ikke taler klart og tydeligt. Og det kan blive endnu værre, hvis de står et stykke væk, har hovedet vendt i en anden retning, eller hvis de bærer et tørklæde eller har hele ansigtet tildækket.

Det gode er, at de fleste hellere end gerne vil hjælpe, hvis du forklarer dem hvordan. Og det at bede om at få det, som du har behov for, er en meget god evne at være i besiddelse af, uanset om du lider af høretab eller ej.

Denne enkle teknik giver dig en nem måde at spørge efter den hjælp, som du har brug for.

1 FORTÆL

Gør personen opmærksom på din situation – at du har et CI eller et Baha. Dette hjælper ham eller hende med at forstå, at du kan høre, men på en anden måde.
(Tip: Nogle glemmer, at unge mennesker også kan lide af høretab, så det er et godt sted af starte.)

Eksempel: “Jeg kan høre dig, men jeg bruger et Cochlear-implantat, fordi jeg har høretab”.

2 FORKLAR

Kom med detaljer om, hvorfor den aktuelle situation gør det vanskeligt for dig at høre dem. Det kan for eksempel være baggrundsstøj, stor afstand, så du ikke kan se personens ansigt tydeligt, eller også kan vedkommendes stemme være uklar, fordi ansigtet er tildækket. (Tip: Der er ingen, som kan lide at blive kritiseret, så prøv forklare det på en måde, som ikke får det til at se ud, som om de gør noget forkert).

Eksempel: “Jeg elsker musikken, men den gør det svært for mig at forstå, hvad du siger”.

3 SPØRG

Bed personen om at gøre noget andet. Det kan være noget så simpelt som at dreje hovedet hen imod dig eller at tale langsommere. Måske hjælper det, hvis de peger på det, de taler om. Jo mere specifik du er, desto bedre.

Eksempel: “Det ville hjælpe meget, hvis du retter ansigtet direkte mod mig og taler langsomt. Kunne jeg også få dig til at pege på det punkt på menuen, som du taler om?”

Hvis du har det svært, skal du blot huske 123 – 1 fortæl, 2 forklar, 3 spørg.

Se vores rehabiliteringsressourcer, hvis du har yderligere spørgsmål til vanskelige lyttesituationer

Hjælp os med at gøre Cochlear Family News endnu bedre.
Hvad synes du om artiklen?

Standardansvarsfraskrivelse

Spørg din læge om behandling af høretab. Udbytte kan variere, og din læge vil rådgive dig om de faktorer, der kan påvirke dit udbytte. Læs altid brugsanvisningen. Ikke alle produkter kan fås i alle lande. Kontakt din lokale Cochlear repræsentant for produktoplysninger.

De synspunkter, brugeren giver udtryk for, repræsenterer brugerens egne holdninger. Kontakt din læge for at afgøre, om du kan anvende Cochlear-teknologi.

For at se en komplet liste over Cochlear´s varemærker, besøg venligst vores side med Betingelser for brug.